Grøn Guerilla på Jyderup Højskole – vær med til at bygge en bedre verden

Højskolerne har før spillet en enorm rolle i at omstille det danske samfund, lad os turde tro på vi kan gøre det igen. Af Nana Gerstrøm Alsted, højskolelærer på Jyderup Højskole Det ligger i højskolens DNA at være platform for omstilling. Højskolerne blev netop skabt i en krisetid, der krævede en fundamental omstilling af samfundet.

Læs mere


Mere økologi – men endnu ingen økologisk landbrugsuddannelse?

Af Hester Callaghan Økologi er i fremgang. Omlægningen til økologisk dyrket jord skal, takket være Regeringens Økologiske Handlingsplan, fordobles inden 2020. COOP satser stort på salget af økologiske varer og den samlede eksport af økologiske fødevarer er steget med 149 procent på blot 7 år. Men hvem skal stå bag den fremtidige udvikling i økologi?

Læs mere


Byernes grønne løsninger er nøglen til forandring

Af Frank Jensen (S), Københavns overborgmester Over halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer. Derfor sidder man rundt om i byerne med ansvaret for at håndtere alt lige fra globale klimaforandringer til den lokale byudvikling. Klimaforandringerne kan virke så omfattende og uoverskuelige, at det kan være svært at håndtere på nationalt plan. Nationalstaterne

Læs mere


Hvilken fremtid ønsker vi at skabe sammen?

Af Sandra Villumsen og Andreas Lloyd I en travl hverdag kan det være svært at finde tid eller overskud til at stoppe op og tænke over fremtiden, som mere end bare i morgen, i næste uge, eller i næste ferie. Og alligevel er det svært ikke at være bekymret for fremtiden. Alt for mange er enten stressede eller arbejdsløse. Og finanskrisen, klimaforandringerne og konflikterne verden over kaster lange skygger.

Midt i alt dette står vores politiske ledere og ser rådvilde og trætte ud. Vores land er delt lige ned gennem midten i en rød og en blå blok, der begge bruger mere tid på hvad de andre gør forkert, end på, hvad de selv gerne vil forandre. De skændes og taler udenom, og lader ikke til at have nogen visioner for fremtiden.

Men mere end nogensinde har vi brug for at tage os tid til at spørge os selv og hinanden, hvilken fremtid vi ønsker os. For hvad nytter det, at vi har så travlt med at sørge for, at vores børn har det godt nu, hvis vi ender med at efterlade dem en planet og et samfund, der er ved at gå op i limningen?

Den store samtalemiddag-dag Derfor vil vi gøre torsdag den 15. januar 2015 til en fælles samtaledag for hele Danmark. En dag, hvor vi tager en pause fra hverdagens travlhed, og sætter os ned til samtalemiddage over hele landet for at tale sammen om vores håb og bekymringer for fremtiden. Om hvilken fremtid vi ønsker at skabe sammen.

Vi kalder disse samtalemiddage for Det Fælles Bedste. For vores fælles fremtid handler netop om, hvad der er til vores fælles bedste – og ikke bare hvad der er bedst for os selv lige nu og her. Målet med middagene er at vise hinanden og vores politikere, at vi gerne vil tale om fremtiden. At de ikke behøver at tale ned til os eller henover hovederne på os og lade som om, at vi ikke er i stand til at forholde os til mere end vores egen snævre interesser. Vi vil vise dem, at vi kan tænke selv og tale sammen om hvilke fremtid vi ønsker os. Vi vil vise dem, at hvis vi kan tale åbent, ærligt og fordomsfrit sammen på trods af vores forskelligheder, så må de kunne gøre det samme.

Vær med! Vi vil gerne invitere dig til at tage del i Det Fælles Bedste. Du kan være vært for din egen samtalemiddag og sætte fokus på de spørgsmål, der ligger dig og folk omkring dig mest på sinde. Det er let at gøre: 1. Find en medvært, der har andre perspektiver og holdninger end du selv. Samtalemiddagene er en anledning til at møde folk, som ikke ligner dig selv, og som du måske ellers ikke ville have talt med. Derfor er det vigtigt at finde en medvært, der har andre venner, andre holdninger og andre vinkler på tingene end du selv. Det kan være en, der har en anden alder, en anden religion, andre holdninger, andre interesser, som er del af andre fællesskaber eller foreninger, eller noget helt sjette. 2. Når du har fundet din medvært, inviterer I hver 1-3 venner til en fælles samtalemiddag, så I bliver 4-8 personer til bords. Fordi du og din medvært er forskellige, vil de folk som I hver især inviterer også være forskellige og give anledning til mange tankevækkende samtaler på kryds og tværs. 3. I vælger en samtalemenu, der kan hjælpe jer med at lære hinanden bedre at kende og til at starte en samtale om jeres håb og bekymringer for fremtiden. Samtalemenuerne sætter fokus på forskellige temaer fra alt fra fællesskaber, mad og miljø til arbejde og arbejdsløshed, og de fungerer ligesom en menu på en restaurant: I behøver ikke svare på alle spørgsmål på menuen, men blot plukke det eller de spørgsmål, der er vigtigst for jer til at starte jeres samtale. 4. Del jeres de oplevelser, håb og bekymringer, som gjorde størst indtryk på jer med hinanden – og meget gerne også med os. For efter den 15. januar vil vi rejse rundt i landet, og lave små video-interviews med nogle af de mange værter og deltagere. Målet er at lave en kort video, der samler op på de væsentligste temaer og tanker, som kommer til udtryk til middagene, og som kan være med til at vise os alle sammen og vores politikere, hvilke håb og bekymringer, vi danskere har for fremtiden.

Men mest af alt håber vi, at Det Fælles Bedste vil give anledning til, at rigtigt mange danskere mødes og snakker om, hvad det fælles bedste er for dem. Alene det, at vi kan mødes på tværs og lære hinanden at kende, vil vise, hvor stort danskernes engagement og mod på fremtiden er. Og det vil vise vores politikere, at vi kan meget mere sammen, end de lader til at tro.

Vi håber, at du vil være med.

Læs mere om Det Fælles Bedste på deres hjemmeside.

Følg Det Fælles Bedste på facebook.


Maritime Nyttehaver – en omstillingens ørehænger

Af Frederik S. R. Bjare, projektleder i Maritime Nyttehaver Hundrede østers i bakker, 50 kilo bugnende blåmuslingestrømper og seks liner med blære- og savtang. Velkommen til “Bølgemarken” under Kalvebod Bølge, den fysiske ramme for foreningen Maritime Nyttehaver og stedet, hvor flygtige begreber som “bæredygtighed” omsættes til førstehåndsoplevelser: Kolde fingre. Mineralsk smag af rå blåmusling. Varm kaffe, der sendes rundt.

Historien begynder i 2011 i en kælder i Farum, hvor to mænd er ved at bygge et ophængningssystem til deres hjemmelavede østersbakker. Hvorfor? “De kan li’ østers” lød overskriften i Jyllands-Posten, da det vakkelvorne bakkesystem med 30 små limfjordsøsters i blev hængt op imellem pæle ud for Islands Brygge.

Selvom overskriften ikke ved første øjekast afspejler højtragende idealer, ligger der i “De kan li’ østers” en begejstring og en oprigtighed, vi mener er altafgørende, hvis en bæredygtig omstilling skal gøres nærværende.

Fra individuel dagdrøm til fællesskabets formulerede ønske Og det viste sig at være en catchy sang, den om det borgernære havbrug midt i Københavns Havn, så catchy at foreningen i dag tæller 140 støttemedlemmer og seks erhvervspartnere bestående af lokale restauranter og andre, der alle støtter op om initiativet. Med andre ord er det lykkedes at omsætte individuel dagdrøm til et fællesskabs formulerede ønske, og når den nært forestående udvidelse af Bølgemarken er en realitet, bliver den for alvor en integreret del af byrummet på Kalvebod Brygge. Et skolehavbrug under Kalvebod Bølge Med midler fra miljøstyrelsens Grønne Ildsjæle-pulje er foreningen nu i fuld gang med at oprette et skolehavbrug, hvor børn fra københavnske folkeskoler kan komme ned og fryse, smage, se og røre sig til større forståelse for maden de indtager og miljøet, som de selv er en uadskillelig del af.

 

For den brede offentlighed vil vi fortsat afholde arrangementer hvis grundtanke også er oplevelsen af bæredygtighed: Sansende. Drømmende. Handlende. Omstillingens skjalde Og det er netop det, vi tror på i Maritime Nyttehaver; at hvis en bæredygtig omstilling reelt skal kunne udfordre vores nuværende livsmønstre med deres store omkostninger for planeten og os selv, så skal den synge en catchy sang. Én, der kan få os til at mærke, at omstillingens hovedpointe ikke er at bremse det, vi allerede er i gang med. Det er at gøre noget helt nyt og utrolig spændende!

Med den enorme interesse for Maritime Nyttehaver og et virvar af lignende, spændende tiltag overalt tror vi, at det netop er hvad der er ved at ske i tiden. I den forbindelse ser vi vores egen rolle som en slags omstillingens skjalde med sange, der forhåbentlig inspirerer til nye måder. At tænke på. Producere på. Forbruge på. Leve på.

 
Læs mere om Maritime Nyttehaver på deres hjemmeside og følg dem på facebook.

En dag om ugen kan gøre en verden til forskel

Af Lene Nørgaard Lau.

Sidder på en stol i Dome of Visions og kigger op på stjernerne. Skutter mig lidt. Det var lidt blæsende at gå langs vandet til dette sjovt udformede hus som udefra ligner en iglo af glas og indvendigt minder lidt om et drivhus med grønne planter. ”Alle tiders sted for det event jeg har meldt mig til,” tænker jeg, da jeg pludselig bliver vækket af musik. En sangerinde laver lydprøve.

Læs mere