Af Helene Albinus Søgaard og Inge-Merete Hougaard

Omstillingen er i gang – vil du med? I Omstilling Nu søger vi svaret på, hvordan vi omstiller til et bæredygtigt samfund, med respekt for både de menneskelige og planetære grænser. Vi er overbeviste om, at der må brydes med det eksisterende økonomiske dogme og de kendte økonomiske institutioner for at opnå en økonomi og et samfund i balance. Denne nye økonomi bør bygge på erkendelsen af, at vi er en del af naturen og ikke adskilt fra den.

I Omstilling Nu tror vi på, at det økonomiske paradigmeskift allerede er i gang, og at det handler om at være med fra starten. Vi inviterer alle med på denne spændende rejse til et bæredygtigt samfund, fordi vi mener, at alle har en rolle at spille.

Behovet for et nyt økonomisk dogme

Lever over evne

Mennesket lever over evne. Det gælder i særdeleshed i denne del af verden, hvor vi hver især gør krav på flere ressourcer, end naturen reproducerer eller regenererer. Omkostninger betales af dem, der lægger mindst krav på ressourcerne, dvs. de fattigste og dem der lever på de mere sydlige breddegrader, som oftere bliver ramt af oversvømmelser, tørke, fødevaremangel og relaterede væbnede konflikter.

Også i den nordlige del af Europa kommer vi til at mærke konsekvenserne af vores pres på klodens ressourcer; vi gør det sådan set allerede i form af ekstreme vejrforhold og stigende fødevarepriser, samt sekundært i form af store migrationsbevægelser, som vi endnu blot har set begyndelsen af.

Den antropocæne tidsalder

Ledende geologer peger på, at jorden nu er gået ind i den såkaldte antropocæne tidsalder. Dvs. der er sket et geologisk skift i tid, hvor mennesket nu er den største forandringsfaktor på jorden, idet industrialiseringen og udvindingen af ressourcer fra jordens indre og overflade drastisk har forandret landskaber og økosystemer.

Styring af forandring

Udfordringen for mennesket bliver at forstå denne forandring, og hvilke konsekvenser den har for livet på jorden. Forståelse er dog ikke nok; det altafgørende er at kunne administrere vores egen indflydelse for at minimere forandringernes konsekvenser.

Balancen for et bæredygtigt samfund

Vores klare overbevisning er, at det er heri nøglen til et bæredygtigt samfund gemmer sig. Vi må forsøge at opretholde de balancer (den kemiske sammensætning af atmosfæren, næringsstofindholdet i søer og vandløb, surhedsgraden i verdenshavene, etc.), som udgør et favorabelt livsgrundlag for vores samfund.

Det økonomiske dogme i dag

Det dominerende økonomiske dogme i dag står i skarp kontrast til denne balance. Dogmet bygger nemlig på en grundantagelse om, at verden er uendelig. Det er ikke korrekt; universet er om muligt uendeligt, men jordens biosfære er det ikke.

Til dette svarer mainstreamøkonomer, at menneskets kreativitet er uendelig. Vi vil altid være i stand til at finde alternativer til den måde, vi indretter vores samfund på, for eksempel finde måder at substituere den fossile energi med vind- og solenergi.

Substitutionsprincippet

Substitutionsprincippet indeholder en række sandheder, men der er grænser for dets anvendelighed. I den fysiske og biologiske verden findes der ting, som ikke kan substitueres. Eksempelvis fosfor, som er en grundlæggende byggesten i alt liv (inklusiv mennesket). Vi er godt i gang med at opbruge den tilgængelige mængde fosfor, som findes i så tilstrækkelig store koncentrationer, at vi kan udvinde den. Vi har ikke noget alternativ til fosfor; vi kan ikke substituere det til noget andet.

Antagelsen om den uendelige verden og den uendelige menneskelige kreativitet er nogle af de mange økonomiske antagelser, som danner grundlaget for den herskende økonomiske forståelse af verden i dag, og som underbygger de valg, som politikere og ledere træffer.

Med ukorrekte antagelser følger forkerte løsninger. I stedet bør vi gentænke den måde, vi ser økonomien på: Ikke som en abstrakt model, hvor mennesker og natur blot betragtes som produktionsfaktorer i en matematisk ligning. I stedet bør vi tage et skridt tilbage og se det i et mere holistisk perspektiv.

Økologisk økonomi

Vi lever på en klode, som det menneskelige samfund kun er en lille (men voksende) del af, og økonomien er igen et undersystem af samfundet. Ikke alle dele af vores menneskelige begrebsverden er økonomi (kærlighed, venskab, en spændende samtale), ligesom ikke alle dele af kloden er besat af menneskelig dominans. Dette er udgangspunktet for teorien økologisk økonomi.

Nye forretningsmodeller

Med denne indsigt, kan vi undersøge hvilke muligheder der er for at udfolde økonomien på bæredygtig vis med respekt for de menneskelige og planetære grænser. Dette kræver nye forretningsmodeller, alternative ejerskabsformer og nye cirkulære produktionsmetoder, hvor ressourcer og materialer indgår i lukkede kredsløb.

Omstilling Nu

Netværk og projektplatform

På baggrund af denne analyse og erkendelse opstod Omstilling Nu i foråret 2013, som en gruppe unge, der bekymrer sig for den nuværende situation, men har masser af gå-på-mod til at undersøge og udvikle alternativer.

Omstilling Nu er et netværk og en projektplatform, der arbejder for en omstilling til et bæredygtigt samfund. Vi er omkring 50 aktive frivillige i 6-7 forskellige projektgrupper. Vi beskæftiger os med alt fra bæredygtig fødevareproduktion og socialøkonomiske virksomheder, til reform af pengesystemet og cirkulær økonomi. Vi arrangerer månedlige debatarrangementer, højskolekurser, konferencer, workshops og seminarer og så pakker vi hvert år kufferten og tager på Folkemødet.

EPP2015

Blandt de mange aktiviteter og events vi arrangerer, er vores international økonomikonference Economy, People and Planet, som vi for andet år i træk afholdte over to dage i november 2015.

På konferencen arbejdede vi med de fire temaer: kooperativer, komplementære valutaer, lokal fødevareproduktion samt peer-to-peer dynamikker. Vi udforskede nogle af de mange initiativer, der udfolder sig over hele verden, og som kan være byggesten til omstillingen af vores samfund. Initiativerne og refleksionerne fra konferencen gives hermed videre til læserne af Grøn Lov og Praksis.

Omstillingen er i gang

Konkrete initiativer

Konferencen, der blev arrangeret i samarbejde med Dagbladet Information og Copenhagen Business School, fandt sted på CBS i weekenden 14.-15. november 2015 med omkring 150 deltagere. Det var opfølgeren til vores første internationale økonomikonference, Economy, People & Planet – Towards a New Economic Paradigm, der fandt sted i september 2014.

Hvor konferencen i 2014 handlede om de overordnede linjer for et nyt økonomisk paradigme, tog EPP2015 et skridt videre og kombinerede de teoretiske diskussioner med konkrete eksempler på omstillingsinitiativer.

Med udgangspunkt de fire hovedtemaer (kooperativer, peer-to-peer dynamikker, lokal fødevareproduktion og komplementære valutaer) satte vi fokus på de mange initiativer, der allerede foregår rundt omkring i verden og i Danmark. Udover plenumtalere inden for de fire temaer, bød konferencen også på fire workshops, en showcase af lokale omstillingsinitiativer og andre deltagerinddragende aktiviteter.

Lokale eksperimenter

Gennem dette oplevede konferencens deltagere, at det økonomiske paradigmeskifte allerede er i gang: Rundt i verden eksperimenterer folk med, hvordan de kan gøre sig mere modstandsdygtige overfor de store udsving, som den globale økonomi udsætter dem for, og overfor de biologiske og klimamæssige forandringer som den antropocæne tidsalder fører med sig.

Disse tendenser bliver stadig flere, og de viser sig i utallige skikkelser. De mange initiativer vidner om borgere, der er i gang med at finde løsninger på de udfordringer, som det etablerede system og den globale økonomi er med til at forårsage, men ikke kender svarene på.

Nye ejerskabs- og produktionsformer

Den nye økonomi

Et af de første skridt på vejen mod en ny bæredygtig økonomi er at gentænke de traditionelle former for forretningsmodeller, ejerskabsformer og produktion.

Kooperativer for vedvarende energi

En af de første hovedtalere ved konferencen, hollænderen Siward Zomer, har netop gjort dette. Han er formand for vindmøllekooperativet De Windvogel, formand for den hollandske sammenslutning af kooperativer for vedvarende energi ODE Decentraal og bestyrelsesmedlem for den europæiske sammenslutning af vindenergikooperativer REScoop.eu.

Zomer tager udgangspunkt i, hvordan de store udfordringer i vores tid, herunder ressourcekrisen, miljøkrisen, klimakrisen samt også flygtningekrisen, alle er et resultat af, at befolkningerne og politikerne har mistet magten over den private sektor og i særdeleshed den finansielle sektor. Dette skred er sket i takt med større liberaliseringer og privatiseringer også på tværs af landegrænser.

Afkobling af forbrug og produktion

Zomer mener, at en af følgerne er, at vores forbrug er blevet afkoblet fra produktionen. Det er ikke let for en forbruger at gennemskue, hvordan en vare er blevet produceret og under hvilke vilkår. De store spillere har derfor større mulighed for at sætte en pris og en løn, der er til gavn for dem selv.

Medlemmernes behov i centrum

En løsning er ifølge Zomer at genetablere denne kontakt mellem produktion og forbrug, hvilket er kerneidéen i et kooperativ. Forbrugeren er medejer af produktionen, og produktionens formål er derfor ikke at skabe kunstige behov for at profitmaksimere, men at opfylde de reelle behov for forbrugerne. Da det er opfyldelse af medlemmernes behov, der er i centrum, er der heller ikke konkurrerende pres fra andre kooperativer. I stedet fremmes der snarere samarbejde mellem forskellige kooperativer.

Kooperativerne, der organiserer sig i det europæiske netværk REScoop.eu bygger på disse værdier. Alle i lokalområdet som gerne vil deltage, kan være med. Det økonomiske bidrag folk skyder i kooperativet, har ingen effekt på graden af deres politiske indflydelse; organisationen er et demokratisk projekt, hvor hver person har én stemme. Kooperativets økonomiske udbytte er medlemmernes i fællesskab, og sammen kan de afgøre, hvad de vil bruge det til. Samtidig giver medejerskabet et fællesskab, hvori engagement og deltagelse i de strukturelle, politiske og miljømæssige problemer, der opstår i og udenfor kooperativet, kan behandles.

Energikooperativer i Danmark

Blandt REScoop.eu’s 2.400 energikooperativer, findes omkring de 650 i Danmark, herunder Københavns Solcellelaug og Middelgrunden.

Den danske andelsbevægelse

Herudover har vi i Danmark en stolt tradition for kooperativer som går tilbage til den danske andelsbevægelse. Bl.a. startede Arla som en sammenslutning af lokale andelsmejerier, men er senere blevet koncentreret i én stor koncern, hvor forbrug og produktion er blevet afkoblet, og konkurrence- og profitperspektivet er blevet det styrende rationale.

Omvendt er Danmarks største detailvirksomhed Coop, der startede som en sammenslutning af danske brugsforeninger, stadig drevet som et kooperativ og ejes af medlemmerne.

Ligeledes findes der mange mindre kooperativer i Danmark, der organiserer sig i alt fra pengeinstitutter og byggefag til bagerbutikker og bybier.

Peer-to-peer dynamikker

Et af konferencens andre hovedtemaer var peer-to-peer dynamikker, dvs. de processer der omgiver produktionen og forvaltningen af de fælles goder. Dette ses især i samskabelsen af kulturelle goder og viden, og bliver ofte delt (og beskyttet) via licensen Creative Commons.

Knaphed vs. overflod

Til at uddybe dette havde vi inviteret spanieren Stacco Troncoso fra organisationen Commons Transition. Han tog udgangspunkt i det paradoksale ved mainstreamøkonomien, der dels antager uendelige materielle ressourcer, og dels forsøger at bygge kunstige mure omkring viden og patenter på kreative opfindelser. I stedet peger han mod mulighederne i peer-to-peer dynamikker, hvor der samskabes og deles; dels for at passe bedre på klodens ressourcer, og dels for at udnytte det store kreative potentiale, vi hver især og sammen bærer rundt på.

Deleøkonomiens udfordringer

Debatten omkring deleøkonomiens fordele og ulemper kommer til udtryk i det, som Troncoso kalder The P2P Jungle. Vi kender alle eksemplerne med Über, Airbnb og andre platforme, der dels søger at adressere udfordringerne omkring ressourceknaphed, men samtidig anklages for at underkende arbejdsrettigheder, skatteregler, forsikring, etc.

Troncosos svar på dette er vi skal fokuserer på at skabe en open source cirkulær økonomi, hvor systemerne ikke er drevet af aktionærafkast. I stedet bør de være lokale ”for benefit” initiativer, baserede på de lokale materielle virkeligheder, men med øje for de globale udfordringer.

Lokal fødevareproduktion

Et sådant eksempel præsenterede den tredje hovedtaler Dickson Despommier under temaet lokal fødevareproduktion i byen. Despommier er Emeritus Professor fra Columbia University og ophavsmand til koncepter Vertical Farming. Med udgangspunkt i problematikken om manglen på friske grøntsager og sikker fødevareforsyning i verdens store millionbyer er hans svar, at vi skal producere fødevarer i byen – og i højden!

Højhuse for fødevarer

Faktisk finder storskala fødevareproduktion i byer allerede sted. Despommier fremhævede eksempler fra Japan og Sydkorea, mens der er mange flere på vej med eksperimenter i USA og i Europa. Med teknologier som hydroponics, aeroponics og aquaponics kan man allerede nu dyrke grøntsager i højhuse i byen, og dermed lette presset på den udsatte landbrugsjord.

Fødevareproduktion i byen i Danmark

Af danske eksempler nævnte Despommier det danske start-up Human Habitat’s projekt Impact Farm, som lige nu bliver testet på Jesper Brochmands Gade i København. Et andet dansk initiativ, der arbejder med cirkulære processer og fødevareproduktion i byen, er Mejlgade Lab fra Aarhus, der også var ’Fakkelbærer’ på konferencen med projektet Food Loop Cirkularium.

Fakkelbærere

Fakkelbærerne på EPP2015 er nogle af de fremmeste omstillingsinitiativer i Danmark. Det er initiativer der går forrest og viser vejen frem mod omstillingen til et bæredygtigt samfund. Udover Mejlgade Lab var også Yduns Have, der driver økologisk community-supported agriculture (CSA) på Samsø, Sager der Samler, der engagerer hverdagsaktivister i Aarhus og Nordjysk Fødevareroverskud, der indsamler og uddeler overskudsmad til sociale formål i Aalborg og omegn, med som Fakkelbærere på EPP2015.

Lokale og komplementære valutaer

Og hvordan skal alle disse lokale varer og services formidles? Et bud fra Leander Bindewald, University of Cumbria er, at det kan gøres via lokale valutaer. Eller faktisk kalder han det komplementære valutaer for at understrege, at lokale valutaer ikke erstatter nationale eller internationale valutaer som kronen eller euroen, men blot skal ses som et lokalt supplement.

Omløb i den lokale økonomi

Lokale komplementære valutaer er et svar på finanskrisen og de nationale regeringers afmagt over for finansmarkedernes spekulation og den følgende ustabilitet. En lokal komplementær valuta er en valuta, der fungerer i et afgrænset område, fx en by, og kan bruges som betalingsmiddel hos de virksomheder, der har tilmeldt sig ordningen. De kan dermed sikre, at der kommer omløb i den lokale økonomi, at der bliver skabt arbejdspladser lokalt. Desuden kan de også skabe eller fastholde sammenhold og fællesskab i lokalsamfundet.

Lokale komplementære valutaer kan dermed bakke op om de nye forretningsmodeller og ejerskabsformer, der dukker op lokalt, og som måske kræver målrettet støtte fra lokalsamfundet for at komme godt i gang.

Fremtidsvisioner

Omstillingen er i gang

Således bød konferencen Economy, People & Planet 2015 – Exploring Actions of Transition på en rejse rundt til de mange omstillingsinitiativer, der allerede foregår. Læs mere om konferencen om se oplægsholdernes præsentationer på: www.omstilling.nu/epp2015.

Tydeligt står det, at forandringer er teknisk muligt – løsningerne findes allerede i dag. Spørgsmålet er, om det er politisk og ledelsesmæssigt muligt?

En af de fremmeste fortalere for økologisk økonom Herman Daly sagde engang, at han hellere ville fokusere på det, der er politisk umuligt, end det, der er fysisk umuligt.

Behov for nye systemer

Det økonomiske system som har domineret de sidste hundrede år, kan i lyset af ressourceudfordringerne, klimaforandringerne og de menneskelige konsekvenser ikke fortsætte. Vi må favne forandring og udvikle nye økonomiske teorier, nye forretningsmodeller og nye produktionssystemer.

En ledelsesmæssig opgave

Det er ligeså meget en politisk som en ledelsesmæssig opgave at skubbe på denne forandring og præge udviklingen i en bæredygtig retning til fordel for den nuværende og kommende generationer.

Politisk mod

Vi har brug for politiske fremtidsvisioner, der tør drømme om et holdbart økonomisk system i menneskets tidsalder, hvor mængden af materie og energi som gennemstrømmer vores økonomi er reduceret, så den respekterer de biosfæriske balancer.

Vi har brug for virksomhedsledere, der tør kaste sig ind i debatten og udfordre det eksisterende, skabe nye ejerskabsformer, som eksempelvis kooperativer, nye forretningsmodeller, som CSA, og nye produktionsformer hvor ressourcer indgår i lukkede kredsløb og bliver brug igen og igen.

Fremtiden hænger sammen med nutiden, da vi er i gang med at skabe den. Vi præger alle i hvilken retning, vores samfund udvikler sig.

EPP2016

I Omstilling Nu er vi allerede i fuld gang med at arrangere Economy, People & Planet 2016. I år vil vi lægge særlig vægt på at få forandringen ud i alle kroge af samfundsøkonomien – også ind på virksomhedslederes kontorer. Vil du være med?

Helene Albinus Søgaard er bestyrelsesmedlem af Omstilling Nu. Master i miljøvidenskab fra Sveriges Landbrugsuniversitet i Uppsala. Min store interesse er at fremme en mere bæredygtig udvikling og finde løsninger på de komplekse økonomiske og sociale problemstillinger, der kun kan forventes at vokse i de kommende årtier. Der er en gryende erkendelse af, at business as usual ikke længere er et holdbart eller realistisk scenarie.

Inge-Merete Hougaard er bestyrelsesmedlem af Omstilling Nu. Er med til at arrangere den årlige konference Economy, People & Planet. MSc International Development & Management, Lunds Universitet. Min hovedinteresse er omstillingen til et bæredygtigt samfund med respekt for både de menneskelige og planetære grænser. Denne omstilling kan være via nye forretningsmodeller, alternative ejerskabsformer, cirkulære produktionsmetoder, civilsamfundsdrevet forandring, samt socio-økologisk entreprenørskab.

Oprindeligt bragt i Forlaget Andersens håndbog Grøn Lov og Praksis.
  • 15934280_10154015960850826_1185333069_o

Fri os fra pengene

december 15th, 2016|0 Comments

  • s200_stefan.jacobsen

Skal vi være moderne eller resiliente?

august 18th, 2016|0 Comments