Projektgrupper

I Omstillings Nus mange projektgrupper foregår netværkets vigtige omstillingsarbejde på mange fronter. Projektgrupperne er selvorganiserende og kan hente support til realisering og promovering i netværkets bestyrelse, sekretariat og blandt de øvrige medlemmer. Denne flade struktur muliggør at netværket kan søsætte et utal af projekter, der favner kultur, kommunikation, økonomi, politik og vidensdeling, alt efter initiativtagernes interesser og lyst.

I daglig praksis er projektgrupperne selvorganiserede ad hoc efter behov, og:

  • Er ansvarlige for fundraising, formidling og intern rekruttering i forhold til det konkrete projekt.
  • Har deres egne projekt-spaces på Podio.
  • Orienterer løbende sekretariatet om deres projekt.

Synes du et af nedenstående projekter lyder som noget du kan se dig selv i, er du meget velkommen til at kontakte projekternes kontaktperson og få en dialog om hvordan du kan indgå i samarbejdet.

Kom med din idé

Har du selv en ide til et omstillingsprojekt og har brug for noget sparring eller samarbejdspartnere, høre vi også meget gerne fra dig. Så kan vi i fællesskab se hvordan vi kan få din ide til at realisere sig gennem vores netværk.

Kontakt os på info@omstilling.nu.

Her finder du nogle af Omstilling Nus igangværende projekter

En gang om måneden arrangerer Omstilling Nu en omstillingscafé, hvor vi sætter forskellige aspekter af omstillingen på dagsordenen. Vi har blandt andet behandlet emner så forskellige som international klimapolitik, penge- og finanspolitik, omstillingens sociologi, den filosofiske vinkel på omstillingen og konkrete forslag til omstillingshandlinger i hverdagen. Omstillingscaféerne afholdes den sidste onsdag i hver måned i København.
Læs mere her.
Kontakt os hvis du vil være med.
Kontaktperson

Thomas Hebo Larsen
thomas.hebo@omstilling.nu

Med projektet vil vi undersøge og eksperimentere med konkrete håndværksmæssige processer, samt blive klogere på naturens rolle i konkrete håndværksmæssige praksisser og på hvordan disse praksisser også skaber forskellige natursyn.

Projektet skal gennem workshops, eksperimenter og øvelser på danske professionsuddannelser, højskoler og erhvervsskoler udforske konkrete praksisser og deres underliggende natursyn. Sammen sætter vi forskellige arbejdsgange i perspektiv og udvikler mere bæredygtige alternativer.

Kontaktperson

Zenia Nørregaard
zenia@omstilling.nu

Med afsæt i Appellen fra februar 2013, forsøger vi at udvikle nye policy-forslag til debat og implementering i samfundet. Vi analyserer de nuværende politiske, økonomiske, sociale og miljømæssige udfordringer og foreslår alternative og innovative løsninger.

Vi rækker ud til samarbejdspartnere nationalt og internationalt og forsøger at favne både forskere og praktikere samt andre interessenter for at udvikle de bedste og mest bæredygtige løsninger.

Kontaktperson

Helene Søgaard
helene@omstilling.nu

Omstilling Nu deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm. Omstilling Nu har de sidste år deltaget med debatter, der er med til at sætte fokus på den grønne dagsorden. I år glæder vi os til igen at bidrage med aktiviteter og debatter om bl.a. bæredygtig fødevareproduktion, cirkulær økonomi, kommunernes rolle i omstillingen, samt demokrati og deltagelse.

Har du lyst til at deltage i organiseringen af events på Folkemødet og har du en god idé til et nyt emne eller en samarbejdspartner, så kontakt os her

Kontaktperson

Lise Lykke le Maire
lise@omstilling.nu

Omstilling Nu har tre år i træk arrangeret sommerkursus på Jyderup Højskole med en masse forskellige samarbejdspartnere og oplægsholdere. I 2017 gentager vi successen. Har du lyst til at være med til at facilitere og afvikle denne sjove, spændende, afslappende og inspirerende uge, så er det nu du skal springe til. Der er altid brug for nye gode folk til at sikre at kurset bliver ligeså godt som de foregående år!

Læs mere om kurset her.

Kontaktperson

Zenia Nørregaard
zenia@omstilling.nu

Omstilling Nu will once again organise our annual international conference Economy People & Planet in the fall of 2017. This will be our fourth conference and will look to expand on the different perspectives in transforming the economy through the eyes of post-capitalism in the digital age. The conference will include talks, workshops, creative spaces and some of the torchbearers that are leading the way will make for an exciting and engaging weekend.

Watch video clips and read more about last year´s conference, EPP 2016, here.

Contact

Scott Allison
scott@omstilling.nu

Her finder du nogle af Omstilling Nus tidligere projekter

I juli 2015 arrangerede Omstilling Nu et Visions- og Handleværksted på Skarresø Byggefestival på Djursland.

Se billeder fra workshoppen her.

Kontaktperson

Inge-Merete Hougaard

inge-merete@omstilling.nu

For tredje år i træk deltog Omstilling Nu i Folkemødet på Bornholm. Vi deltog spændende debatter, quizzer og arrangere omstillingscaféer og debatevents.

Se vores program og læs vores blog-indlæg fra Folkemødet her.

Kontaktperson

Zenia Nørregaard
zenia@omstilling.nu

I efteråret 2014 afholdte Omstilling Nu vores første international økonomikonference med titlen Economy, People & Planet – Towards a New Economic Paradigm. Formålet med konferencen var at kvalificere debatten om økonomi – at økonomi ikke er en eksakt videnskab, men at den i høj grad er præget af værdier og valg.

Konferencen foregik på engelsk og vil koncentrerede sig om fem temaer:

  • Regenerating the financial sector and the monetary system
  • Measuring progress and sustainable development
  • Creating sustainable production and consumption systems
  • Modelling holistic labour systems
  • Connecting the city with land and sea

Inden for hvert tema var der oplæg fra forskellige internationale keynote speakers efterfulgt af løsningsorienterede workshops.

Læs mere om konferencen her.

Kontaktperson

Lisa Bay

lisa@omstilling.nu

I juni 2014 deltog Omstilling Nu, ligesom året før, på Folkemødet på Bornholm.

Læs mere om hvad vi lavede her.

Kontaktperson

Dianna Guyard

dianna@omstilling.nu

København var i 2014 udpeget som europæisk grøn hovedstad, og som del af de mange aktiviteter der fandt sted henover året fik Omstilling Nu æren af at deltage med vores egen Visionstræsfestival. Festivalen fandt sted 2.-4. maj 2014 ved Smedestræde 2, ved Valby Langgade.

Festivalen bød over tre dage på tre temaer:

  • Fredag: Energi og transport. En af storbyens helt store udfordringer er at transformere energi- og transportsystemer. Vi undersøgte nogle nye og spændende bud på, hvordan vi knækker den nød.
  • Lørdag: Cirkulært økonomi både i praksis og vision. Der var mange bud på, hvordan vi bruger vores ressourcer meget klogere i fremtiden. Både i det nære sociale og i de store globale systemer.
  • Søndag: Den sanselige, mentale og kreative transformation ind i den fremtid vi drømmer om. Det skete bl.a. ved en debat om fødevarer og en workshop med akroyoga.
Kontaktperson

Andreas Hansen
andreas.hansen@omstilling.nu

Vi bruger megen tid på at snakke om problemer og kriser, og vi fortaber os let i detaljerne om, hvordan vi kan løse dem. Men det er ikke nok kun at fokusere på de problemer, som vi gerne vil væk fra, vi må også tænke over, hvad det egentlig er, vi gerne vil have i stedet: Hvad er vores vision for fremtiden? Hvad er vores vision for den verden, som vi ønsker at skabe — for os selv, vores børn og vores børnebørn? Hvor vil vi gerne hen? Hvordan ser vores hverdag ud på den anden side af klimakrisen og finanskrisen? Hvordan vil det være at leve i et bæredygtigt og blomstrende samfund?

Dette projekt handler om at lave en række visionsværksteder hvor deltagere kan udvikle deres egen vision for fremtiden efter omstillingen. Grundlæggende tager det form af en slags mental drømmerejse til fremtiden,guidet af workshoppens facilitator. Efter drømmerejsen deler deltagerne deres drømme og visioner med hinanden og i mindre grupper finder de frem til fælles ideer for en fremtid de ønsker sig.

Læs mere her.

Kontaktperson

Andreas Lloyd
andreas.lloyd@omstilling.nu

For tredje år i træk arrangerede Omstilling Nu i august 2015 en uges sommerhøjskolekursus – denne gang i samarbejde med Jyderup Højskole. Jyderup er en forholdsvis nystartet højskole, der ligger i smukke omgivelser ved Skarresø på Vestsjælland.

På kurset arbejdede vi bl.a. med følgende temaer:
· Hvad er der på tallerknen og hvor kommer det fra?
· Bankernes pengeskabelse og kampen for et demokratisk pengesystem
· Tid, fritid og arbejdsliv
· Iværksætteri – fra ide til virkelighed
· Ord, sprog og kultur i omstillingen

Læs mere om Jyderup sommerkursus 2015 her.

Se billeder fra kurset i 2015her.

Kontaktperson

Inge-Merete Hougaard
inge-merete@omstilling.nu

I august, september og oktober 2015 var Omstilling Nu på tur rundt i Danmark, for at undersøge hvad der rører sig på omstillingsfronten rundt omkring. Vi besøgte 11 forskellige byer, og undersøgte hvilke initiativer der foregår og hvad der spirer frem. Med udgangspunkt i lokale udfordringer og muligheder, arrangerede vi workshops, debatcaféer og andre spændende events. Vi arbejdede sammen med kommuner, virksomheder, organisationer og andre interesserede om at debattere og udvikle løsninger, der er tilpassede den lokale kontekst.

Læs mere om projektet her.

Kontaktperson

Inge-Merete Hougaard
inge-merete@omstilling.nu

I november 2015 arrangerede Omstilling Nu sin anden internationale økonomikonference med forskellige perspektiver på omstillingen af samfundsøkonomien. Med konferencen ønskede vi at gøre økonomi mere folkelig og omstilling mere mainstream. Vi ønskede at signalere, at omstilling ikke blot er for en udvalgt skare – og at økonomi ikke kun handler om penge men om hele den måde, vi indretter vores samfund og liv på.

Læs mere her.

Kontaktperson

Lisa Bay

lisa@omstilling.nu

Sustain Festival Copenhagen er Københavns første bæredygtige festival. Festivalens mål er skabe en platform, der kan underholde, inspirere og engagere borgere og erhvervsliv til aktivt at deltage i helhedsorienterede løsninger, der skal sikre en bæredygtig fremtid i Danmark.

Sustain Festival Copenhagen afvikles i samarbejde med en række førende virksomheder, NGO’er, organisationer og individuelle, der stolt kan fremvise Københavns største event indenfor bæredygtighed. Fordelt på tre indholdsrige dage, strækker aktiviteterne sig fra konferencer, debat, foredrag, workshops til oplevelser indenfor byrum, film, mad, design, kunst, installationer og live optrædener.

Omstilling Nu samarbejder med Sustain Festival Copenhagen.

Følg Sustain Festival Copenhagen på facebook og læs mere på deres hjemmeside.

Kontakt

hello@sustainablecitizen.dk

En håndfuld omstillingsorganisationer gik i foråret 2016 sammen om at arrangere et folketræf kaldet Det Fælles Bedste i Hvalsø ved Lejre.
Kontaktperson

Helene Søgaard
helene@omstilling.nu

Traditionen tro deltog Omstilling Nu på Folkemødet 2016. Se vores fulde program her.
Kontaktperson

Zenia Nørregaard
zenia@omstilling.nu

I oktober 2016 afholdte Omstilling Nu den tredje internationale økonomikonference med fokus på forskellige perspektiver på omstillingen af samfundsøkonomien. Med konferencen ønskede vi at gøre økonomi mere folkelig og omstilling mere mainstream. Vi ønskede at signalere, at omstilling ikke blot er for en udvalgt skare – og at økonomi ikke kun handler om penge men om hele den måde, vi indretter vores samfund og liv på.

Læs mere om EPP2016 her.

Kontaktperson

Dianna Guyard
dianna@omstilling.nu