[vc_row][vc_column width=”1/3″][styledbox type=”custom” bg_color=”#d831c2″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Vælg de rigtige fødevarer

Der er stor forskel på hvor meget CO2 som fødevarer udleder. Ved udregningen tages der højde for den energi det koster når maden bliver produceret, pakket, transporteret til supermarkedet og hjem til forbrugeren. 

Man kan gøre ganske meget godt for miljøet, sin egen sundhed og pengepung ved at tænke miljøbevidst når man tilrettelægger sin kost. Nogle fødevarer udleder meget CO2 og andre fødevarer mindre. 

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/1″][/vc_column_inner][/vc_row_inner][styledbox type=”custom” border_color=”#a1d100″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Spis langsomt

Giv dig tid til at nyde hele processen med at tilberede og spise mad på måder, som har udviklet sig gennem århundreder. Bliv en del af den internationale Slow Food-bevægelse som stræber efter at fremme ‘gastronomisk kultur, udvikle en smagsopdragelse, bevare bio-mangfoldighed i landbruget og beskytte traditionelle fødevarer mod risiko for at forsvinde’.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”2/3″][styledbox type=”custom” border_color=”#a1d100″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Produktion af fødevarer har en stor betydning for den samlede mængde drivhusgasser, der bliver udledt globalt set. I Danmark stammer omkring 16-18 procent af den samlede udledning af drivhusgasser fra landbrug og fødevareproduktion.

Hertil kommer, at der bruges energi til at producere kunstgødning og andre hjælpestoffer, og til sidst skal der lægges det energiforbrug til, som bruges til at transportere varerne, holde dem nedkølet osv. Endelig er der det energiforbrug, som forbrugerne bruger til transport til og fra supermarkedet, og når maden skal tilberedes.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/1″][/vc_column_inner][/vc_row_inner][styledbox type=”custom” bg_color=”#a1d100″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Undgå madspild

Mellem 30 og 50 procent af den mad, der produceres i verden, bliver smidt ud – uden at gøre gavn for hverken dyr eller mennesker. EU anslår, at en tredjedel af verdens mad produceres direkte til skraldespanden. En stor engelsk undersøgelse peger på et madspild på over 30 procent. Danmark er ifølge Eurostat i øjeblikket det land i EU, der smider mest affald ud per indbygger (over 800 kg om året). Sandsynligheden taler derfor for, at Danmark ligger helt i top, for så vidt angår madspild. Det anslås da også, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren, mens de danske husstande årligt smider 237.000 ton mad ud. Dermed er det samlede madspild i Danmark 540.000 ton hvert år, hvilket ifølge landbrugets interesseorganisation Landbrug & Fødevarer svarer til et spild på 16 mia. kr., når moms og afgifter medregnes. 

Hvad kan du gøre for at komme madspild til livs

Al den mad, du køber og tilbereder, skal i munden og ikke i skraldespanden. At stoppe madspild er hverken kompliceret, dyrt eller besværligt. Her er tre dagligdags situationer, hvori du kan komme madspild til livs:

  1. I supermarkedet: Indkøb kun den mængde mad, du har brug for.
  2. I køkkenet: Tilbered kun den mængde mad, du/I kan spise.
  3. Efter et måltid: Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal maden i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”2/3″][styledbox type=”custom” bg_color=”#83d341″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Spis grøntsager frem for kød

Det kræver meget mere jord, vand og energi at få føde fra dyr end fra grøntsager. Fx kræver det i USA 140 liter vand at producere et kilo hvede, men så meget som 4.400 liter at producere et kilo oksekød. Blandt forskellige typer af kød er der dog stor forskel, og oksekød er den store synder set ud fra et klimasynspunkt. Årsagen til det er, at dyr skal have meget foder, som er energikrævende at producere, og koen er samtidig drøvtygger og udleder en relativ stor mængde metan, når den prutter og bøvser. Bare 20 gram oksekød medfører over 300 gram CO2, hvor man i sammenligning kan spise 100 gram kylling eller 30 gulerødder. Hvis et liv uden bøffer lyder for trist, så prøv at skære dit kødforbrug ned til et eller to måltider om ugen og brug de sparede penge til at flotte dig med lokalt frembragte økologiske kødspecialiteter.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”1/3″][rev_slider_vc alias=”slider22″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][divider_line type=”divider_line”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][styledbox type=”custom” bg_color=”#16a067″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Følg årstiderne

Som regel er der gode miljømæssige grunde til at spise lokalt producerede fødevarer og vælge årstidens grøntsager fra Danmark. Sæsonens frugt og grønt fra Danmark er mere miljø- og klimavenligt end tilsvarende udenlandske produkter.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”2/3″][vc_accordion active_tab=”false”][vc_accordion_tab title=”Forår” color=”green”][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Frugt

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Rabarber

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Grøntsager

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Asparges
  • Jordskok
  • Julesalat
  • Kartofler (nye)
  • Knoldselleri
  • Kålrabi
  • Pastinak
  • Persillerod
  • Radiser
  • Rødbede
  • Spidskål
  • Spinat

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Vilde bær & planter

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Brændenælde
  • Bøgeblad
  • Granskud
  • Kørvel
  • Mælkebøtte
  • Purløg
  • Ramsløg
  • Skovmærke
  • Skovsyre
  • Skvalderkål
  • Sødskærm
  • Tusindfryd
  • Viol
  • Vårmusseron

[/list][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_accordion_tab][vc_accordion_tab title=”Sommer” color=”green”][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Frugt

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Hindbær
  • Jordbær
  • Kirsebær
  • Ribs
  • Solbær
  • Stikkelsbær

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Grøntsager

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Agurk
  • Asparges
  • Blomkål
  • Bønner
  • Forårsløg
  • Gulerødder
  • Hovedsalat
  • Icebergsalat
  • Spidskål
  • Tomat
  • Ærter
  • Kartofler (nye)

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Vilde bær & planter

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Dild
  • Fennikel
  • Hyben
  • Hyldeblomst
  • Kantarel
  • Mynte
  • Persille
  • Skovhindbær
  • Skovjordbær
  • Gederams – stænglen

[/list][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_accordion_tab][vc_accordion_tab title=”Efterår” color=”green”][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Frugt

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Blommer
  • Blåbær
  • Brombær
  • Ferskner
  • Pærer
  • Vindruer
  • Æbler

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Grøntsager

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Bladselleri
  • Broccoli
  • Fennikel
  • Gulerødder
  • Hvidkål
  • Løg
  • Pastinak
  • Persillerod
  • Porrer
  • Rucola
  • Rødbeder
  • Savoykål
  • Selleri
  • Squash
  • Kartofler

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Vilde bær & planter

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Brombær
  • Hasselnødder
  • Havtorn
  • Hyldebær
  • Rønnebær
  • Svampe
  • Valnødder

[/list][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_accordion_tab][vc_accordion_tab title=”Vinter” color=”green”][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Frugt

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Æbler

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Grøntsager

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Gulerod
  • Græskar
  • Grønkål
  • Hvidkål
  • Jordskok
  • Julesalat
  • Knoldselleri
  • Korn
  • Kartofler
  • Kålrabi
  • Pastinak
  • Peberrod
  • Persillerod
  • Rosenkål
  • Rødbede
  • Rødkål
  • Savojkål
  • Selleri
  • Vinterporre

[/list][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Vilde bær & planter

[/vc_column_text][divider_line type=”divider_line”][list style=”arrow” color=”green”]

  • Slåenbær
  • Østershat
  • Nødder

[/list][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_accordion_tab][/vc_accordion][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][divider_line type=”divider_line”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][styledbox type=”custom” bg_color=”#83d341″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Drik vand fra hanen

Der er intet, der CO2-mæssigt kan konkurrere med drikkevand fra hanen. Hvis du så oven i købet køber økologisk, medvirker du til, at vi kan bibeholde den danske drikkevandkvalitet.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”1/4″][vc_column_text]

Spis kartofler og pasta frem for ris

CO2 belastningen fra produktion af ris er markant højere end for øvrige gode kulhydratkilder som pasta og især kartofler.

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/4″][styledbox type=”custom” bg_color=”#d831c2″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Gem koldt vand på køl

Hav en kande eller falske med  postevand stående i køleskabet. Så spilder du ikke vand på, at det skal blive koldt når du tager det fra vandhanen.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][divider_line type=”divider_line”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”2/3″][vc_column_text]

Spis lokale råvarer

Det er ikke kun det, der sker på de enkelte gårde eller gartnerier, der har betydning for miljøet. Også distributionen af frugt og grønt har betydning for, hvor meget miljøet belastes. Transporten udleder fx CO2, der er en klimagas. Jo længere væk varerne kommer fra, jo mere CO2 er der blevet udledt for at få varerne transporteret til supermarkedet. Udledningen af klimagasser i forbindelse med transport af de danske afgrøder er som regel langt lavere end den udledning, der sker på de enkelte gårde eller gartnerier. Men for mange udenlandske afgrøders vedkommende, kan udledningen af klimagasser i forbindelse med transport, sagtens overskride udslippet i forbindelse med selve produktionen.

[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”1/3″][rev_slider_vc alias=”slider4″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][divider_line type=”divider_line”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/3″][styledbox type=”custom” bg_color=”#16a067″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Følg kostrådene så lever du sundt og klimarigtigt

Grundlæggende er der sammenhæng mellem kostrådene og klimaråd, om end der er visse afvigelser.  Men det kan være svært at huske alle disse råd, derfor er man klimamæssigt godt hjulpet, hvis man i første omgang lærer og følger kostrådene.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”1/3″][styledbox type=”general”][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Vælg lyst kød frem for mørkt kød

Kylling og svin er langt mindre CO2 belastende end oksekød. Det skyldes, at der bruges mindre foder pr. kilo kød, og at drøvtyggere populært sagt prutter og bøvser metan, som er en klimagas, der er 25 gange så kraftig som CO2.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][vc_column width=”1/3″][styledbox type=”custom” bg_color=”#83d341″][vc_column_inner width=”1/1″][vc_column_text]

Gem det varme vand i en termokande

Fyld overskydende kogt vand på en termokande og brug det næste gang, du skal have noget varmt at drikke, i stedet for at koge nyt hver gang. Hæld fx. kaffen på en termokande frem for at lade den stå på kaffemaskinens varmeplade.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/styledbox][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/2″][/vc_column][vc_column width=”1/2″][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column][vc_column_text]
[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/1″][divider_line type=”divider_line”][postgallery_grid id=”grid_one” data_source=”data-6″ orderby=”ASC” flickr_set=”No username entered” content_type=”textimage” portfolio_categories=”din stemme” align=”aligncenter” width=”960″ imgwidth=”296″][postgallery_grid id=”grid_two” data_source=”data-6″ orderby=”ASC” flickr_set=”No username entered” content_type=”textimage” portfolio_categories=”din madlavning,dine spise og drikkevane” align=”aligncenter” imgwidth=”296″][postgallery_grid id=”grid_three” data_source=”data-6″ orderby=”ASC” flickr_set=”No username entered” content_type=”textimage” portfolio_categories=”din have” align=”aligncenter” imgwidth=”296″][divider_line type=”divider_line”][vc_row_inner][vc_column_inner width=”2/3″][vc_column_text]

Giv din viden videre

Den Grønne Emma Gad er en guide under løbende udvikling. Har du et godt praktisk tip til omstilling i hverdagen, er du meget velkommen til at dele det med Omstilling Nu. Du kan sende dit tip til guidens redaktion, så sørger vi for at dit gode råd bliver bredt ud til resten af netværket.

[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/3″][vc_column_text]

Kontaktperson

Thomas L. Sidelmann
thomas@omstilling.nu
Tlf. nr. 29 88 48 55

[/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][/vc_column][/vc_row]