Aalborg på den grønne gren
Af Thomas Kastrup-Larsen (S), borgmester Aalborg Kommune
Der kommer en dag, hvor vi skal give jorden videre til vores børn. Det er ene og alene vores ansvar, at de overtager en verden i balance. Ingen ubetalte regninger. Det kræver, at vi har mod på at udfordre det eksisterende og stille spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på. Det betyder ikke, at vi skal gå i stå, men at vi skal gå ad nye veje – og foran. Vi skal gøre Aalborg til et eksperimentarium, hvor anvendelse af teknologi, data og partnerskaber mellem myndigheder, erhvervsliv og borgere skaber en by – og samfundsmæssig udvikling præget af bæredygtighed, innovation og medborgerskab. Det gør os mere konkurrencedygtige.
I Aalborg støber vi et bæredygtigt fundament, der er strategisk stærkt, så vi kan være med helt fremme i kampen om at tiltrække og fastholde viden og virksomheder. Og det ser ud til at virke. Byen har de seneste år gennemgået en transformation, der er til at få øje på, og her har bæredygtighed været en vigtig katalysator. Vi er en by med et kreativt temperament på stort set alle fronter. Vi har et bybillede i arkitektonisk særklasse med masser af muligheder for udfoldelse og indlevelse. Befolkningstilvæksten stiger. Der er rekordoptag på vores uddannelsesinstitutioner, og vi kan i dag bryste os af at være en moderne og international studieby. Der er også godt gang i vores erhvervsliv, som tør tænke nyt og anderledes. Det er vi naturligvis rigtig glade for – vi har brug for det. Men vi må også være bevidste om det ansvar, der følger med. Som kommune har vi nemlig mange berøringsflader med borgere og virksomheder og derfor også mulighed for at påvirke deres adfærd og derved skabe forandring. Vi skal sørge for, at forudsætningerne for den grønne omstilling er på plads.
Selvom det går godt, må vi ikke blive snusfornuftige og hvile på laurbærrene. Hver dag er en gylden mulighed for at blive endnu bedre. Og faktisk har vi været i gang længe. Vi har nemlig lige rundet et skarpt hjørne. Sidste år var det 20 år siden, at Aalborg Charteret så dagens lys. Charteret var det første og det bredest favnende dokument om bæredygtighed i Europa. 10 år senere kom Aalborg Commitments så til verden – en række forpligtigelser, vi som kommune har sagt ja til at overholde.
En lang historie
Der er en stor politisk vilje på området, som indtil videre har resulteret i to meget stærke bæredygtighedsstrategier, og en tredje er i støbeskeen (skal gælde fra 1. jan. 2016). Disse strategier opstiller miljøvenlige, smarte og helhedsorientede mål for, hvordan vi bedst muligt omstiller os til et mere bæredygtigt Aalborg. Center for Grøn Omstilling er udsprunget af dette samarbejde. Centerets formål er at udvikle projekter, der kan bidrage til den grønne omstilling via et tværsektorielt samarbejde. Vi har nemlig de bedste forudsætninger for at løse fremtidens udfordringer, hvis vi står sammen. Og vi bliver hver især nødt til at være åbne overfor forandringer.
Aalborg Bæredygtighedsfestival er et glimrende eksempel på, at vi gør en forskel, når vi løfter i flok. Festivallen opsamler og udbreder viden, så nye grønne tiltag kan spire. Både kommunen, virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne, lokale og nationale NGO’ere og private ildsjæle bakker op om initiativet. Det er dejligt at se. Vi har også Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling – et stort samarbejde med det formål at få det nordjyske erhvervsliv til at omstille sig. Netværket beskæftiger sig også med industriel symbiose, (hvor det hjælper erhvervslivet med at udveksle hinandens affald/ressource), grønne butikker, NBE Byg, (hvor det fremtidssikrer og energirenoverer offentlige bygninger), grønne udviklingsplaner og grønne indkøb. Derudover vil der i løbet af meget kort tid blive ansat en grøn agent, der skal hjælpe omstillingen i gang ude hos borgerne.
Vi bygger bæredygtigt
For at sikre, at Aalborg Kommunes fremtidige byggerier gennemføres bæredygtigt, har vi sat et arbejde i gang med at udforme en bæredygtighedsmanual, der både omfatter miljømæssig-, social- og økonomisk bæredygtighed. Bæredygtighedsmanualen skal gælde for alt kommunalt byggeri – både nybyggeri, tilbygning, ombygning og renovering. Vi har også besluttet, at et kommende nybyggeri skal gennemføres, så det kan bæredygtighedscertificeres i henhold til den danske certificeringsordning DGNB.
Vi har endvidere bestemt, at alt nybyggeri skal opføres som lavenergiklasse 2020. Og for eksisterende bygninger er der krav om, at der ved ombygning og renovering, skal energirenoveres, så der tilstræbes at overholde lavenergiklasse 2020. Derfor har vi i perioden 2015 – 2018 afsat 75 mio. kr. årligt i budgettet til at gennemføre energibesparende tiltag i de eksisterende kommunale bygninger.
En bæredygtighedsstrategi med skrald i
Der er penge i skidtet sådan helt bogstaveligt. Derfor sikrer vi, at ressourcerne udnyttes optimal hele vejen rundt om kommunen.
I vores Affaldshåndteringsplan har vi opsat en række ambitiøse men realistiske målsætninger, og i 2050 vil vi være fossilfri. Genanvendelsesprocenten i 2013 for husholdningsaffald var i Aalborg Kommune 24 %. Med planens ikrafttrædelse forventes det, at vi kan opnå en genanvendelsesprocent i størrelsesordenen 29 % og dermed en forventet stigning på 5 %.
Som en af landets store uddannelsesbyer skal vi trække på uddannelsesinstitutionernes kompetencer for at udvinde ny viden om den fælles virkelighed, vi står i. Uddannelsesinstitutionernes ressourcer har været afgørende for at skabe bæredygtig vækst i Aalborg.
Grøn mobilitet er vejen frem
I 2021 forventes Aalborg Letbane at stå færdig og klar til drift. En letbane i Aalborg handler om meget mere end trafik, mindre klima- og støjbelastning, færre emissioner i bygaderne og ændret transportadfærd – en letbane er byudvikling på den helt store klinge. Linjeføringen bliver nemlig den fysiske rygrad i den fortsatte bymæssige udvikling. Tracéet kommer til at gå fra de rekreative områder i vest, gennem det centrale byområde til universitetsområdet og det nye universitetshospital i øst.
Ved udgangen af 2025 forventer vi, at der er ca. 223.000 indbyggere i vores kommune. Potentialet i letbanekorridoren for boligudbygningen vurderes til at være omkring 8.400. Den tendens betyder, at vi må tænke i en ny bæredygtig infrastruktur. Letbanen vil ikke alene lette trængslen på vejene, den vil også øge fremkommeligheden. Med kortere afstand mellem de bymæssige oplevelser, erhvervslivet, kulturtilbud og uddannelsesinstitutionerne får vi skabt et attraktivt Aalborg med en international storbypuls.
Letbanen vil altså ikke blot løfte potentialet for den kollektive trafik i byen og koblingen af denne til landstrafikken. Den er også en omkostningsoptimeret og miljøvenlig transportløsning, der sætter Aalborg i scene som en moderne, miljøvenlig og mobil by.
One comment
Bente Schjødt
Mange skønne ord om bæredygtighed fra borgmester Thomas Kastrup Larsen. Artiklen er fra februar 2015 samme måned, hvor Nordjysk Fødevareoverskud hentede de første kilo overskudsfødevarer. Vi arbejder seriøst med at indsamle spiselige fødevarer, der er på vej til Forbrændingen. Ved at hente overskudsfødevarer sparer vi miljøet for CO2. Samtidig yder vi en indsats for udsatte borgere ved at uddele maden til sociale organisationer. Vi har brug for økonomisk støtte for at fortsætte det vigtige arbejde. Vi kan ikke overleve af klap på skulderen. Vi savner reel støtte fra Aalborg Kommune, der som den største kommune i Regionen har kapacitet til at tilbyde eksempelvis hjælp til lagerlokaler. Det skal være nemt at være bæredygtig i Aalborg Kommune, er et slogan, der er anvendt ved den netop overståede Bæredygtighedsfestival. Men det er det ikke, hverken som organisation eller som borger. Jeg har forsøgt, som aktiv i Boligforeningen, at forbedre forholdene omkring affaldssortering. Det giver meget ulønnet arbejde og næsten intet fremskridt. Efter to år er det endnu ikke lykkedes at få monteret en gul minikube, så beboerne har mulighed for at bortskaffe batterier på fornuftig vis. Der mangler velvilje fra Boligforeningen og fra Aalborg Kommunes Renovation.