En ny vision for Danmark

Af Rune Peter Wingård og Mikkel Kjær, aktive i netværket Omstilling Nu.

Materialismen, der fremhæves som vejen til lykke, gør os ikke lykkeligere. Den økonomiske vækst har særligt i de rige lande fået en mere og mere syg karakter. Mennesker ses som en slags robotter, der skal præstere stadig mere, arbejde hurtigere og hurtige for at få muligheden for at forbruge stadigt flere ting. Desværre medfører det hastige arbejdstempo og de stigende krav stress og sygdom, der rammer en foruroligende stor del af befolkningen. Kemikalier og luftforurening belaster vores stressede immunsystemer yderligere, og resultatet er en lang række fysiske og psykiske sygdomme hos særligt de unge. Idealerne om at enhver er sin egen lykkes smed og at fælles løsninger truer individets frihed, medfører en exceptionel ringe evne til at løse nutidens problemer. Ud over de økologiske problemer har læger den sidste tid advaret om, at overforbrug af antibiotika kan medføre, at fremtidens sundhedssystem ikke længere vil kunne helbrede alvorlige sygdomme pga. resistente bakterier. Mange af disse ting har vi vidst længe, men alligevel evner verdenssamfundet ikke at tage kollektive beslutninger om at begrænse brug af antibiotika, ligesom det er fuldstændig ude af stand til at kontrollere CO2- udledninger eller fordele verdens sparsomme ressourcer bedre.

Vi tror på at vi har et valg. Menneskeheden kan vælge at fortsætte nutidens destruktive spor og leve med de omfattende negative konsekvenser det uundgåeligt vil medføre. Eller vi kan vælge at skabe et samfund, hvor den økonomiske udvikling fungerer i et sundt og dynamisk samspil med naturen, og som skaber masser af menneskelig trivsel. Vi kan vælge at tro på fællesskabet og kollektive løsninger, der bliver skabt af stærke og handlekraftige individer. Fællesskabet går ind og sætter via en stærk stat nogle sunde rammer for ressourceforbrug og sikrer samtidig, at ressourcerne fordeles retfærdigt mellem mennesker. Markedet går ind og sikrer, at de sparsomme ressourcer udnyttes på den mest optimale måde.

Der behøver ikke være en konflikt mellem individ og fællesskab eller mellem marked og stat. Selve konflikttankegangen, troen på at vi alle er i evig konkurrence med hinanden, er en central drivkraft i at menneskeheden kollektivt ikke formår at løse klodens miljømæssige og sociale problemer. Kæmp eller flygt- impulsen er en ældgammel impuls, der hjalp vores forfædre med at overleve møder med farlige rovdyr. I dag lader vi os ubevidst styre af samme tankegang, så vi kæmper mod hinanden (eller flygter fra nutidens problemer), men der er ingen grund til at leve i et evigt alarmberedskab. Vi kan i stedet vælge at skabe et samfund baseret på glæde, lighed, frihed, sammenhold, kærlighed, kreativitet, tryghed, og håb.

Hvad nu hvis vi vælger at lade disse følelser styre os i stedet, og indretter hele vores samfund baseret på at skabe følelser, vi alle inderst inde ønsker os at opleve så meget som muligt af? Hvad nu hvis vi vælger at skabe et Danmark, der eksisterer i pagt med naturen, og som ikke forbruger flere ressourcer, end hvad naturen gendanner hvert år? Hvad nu hvis vi forpligter os til hinanden, og indretter økonomien på at tjene vores reelle menneskelige behov?

Livet heldigvis er fyldt af muligheder for at vælge, hvad vi ønsker at skabe. Vores finansminister påpeger ofte, at han gør det eneste rigtige og gennemfører de nødvendige reformer. Men er det nødvendigt med mere ulighed, høj arbejdsløshed, stress og en økonomisk udvikling, der på ingen måde kan beskrives som miljømæssigt bæredygtig? Ja, hvis vi vælger at tro på mainstream økonomernes fortænkte modeller af virkeligheden. Nej, hvis vi vælger at lytte til de økologiske økonomer, der fortæller os at det er muligt at have en økonomisk udvikling, der tager hensyn til både mennesker og planeten.

Derfor vil vi nu beskrive en række politiske forslag til, hvordan Danmark rent konkret kan blive omformet til et samfund der har som overordnede mål at opfylde menneskers reelle behov. Vi vil beskrive, hvordan Danmark kan komme til at fungere i samhørighed med naturen, så vore børn og børnebørn kan komme til at opleve et fantastisk land domineret af skøn natur og et rigt kulturliv. Den britiske tænketank New Economics Foundation har arbejdet med at beskrive, hvordan dette i praksis kan opnås i Storbritannien. Vi har ladet os inspirere af deres arbejde, men har skræddersyet vores forslag til Danmark. Vi opdeler forslagene i seks punkter for at gøre det mere overskueligt.

Punkt 1: Den store grønne skatteomlægning

Det er altafgørende at ændre priserne, så de afspejler de sande miljømæssige omkostninger ifm. produktion og transport af en vare. På denne måde vil produkter, der har medført en stor belastning af miljøet blive beskattet højt, fx ved at indføre markant større afgifter på CO2. Dette vil skabe et incitament til mindre ressource-intensiv produktion og forbrug. Det er vigtigt at understrege, at den øgede beskatning på ressourceforbrug og forurening skal suppleres af reformer, der sænker skatten på arbejde. Den mest optimale tilgang er, at indfase skatterne gradvist over tid, som den britiske regering har valgt at gøre med afgifter på CO2-udledninger gennem deres klimalov. Dette betyder, at virksomheder på den ene side presses til at ændre sig og samtidig får fordel af de langsigtede rammer, der gør det nemmere at planlægge investeringer. Dette kan også gøres for knappe ressourcer som fosfor, der vil blive stor mangel på i fremtiden, og som er afgørende for, at vi kan dyrke landbrug.

Regulering, afgifter og statslig støtte til fx vindkraft var nøglen til Danmarks store succes med at udvikle grønne teknologier i 1970’erne og frem. Danmark blev særligt hårdt ramt af oliekrisen, bl.a. fordi landet dengang ikke selv producerede olie. Derfor valgte politikerne at indføre striks regulering på en række punkter og aktivt støtte miljøteknologier som vindkraft, byggeri mv.. Vi mener at tilsvarende tiltag, skræddersyet til nutidens Danmark, vil være gavnlige, og bør indføres i langt større grad end i dag, ved at introducere strengere krav til producenter. I forlængelse af dette er det vigtigt med en gennemgribende reform af det danske landbrug, der både skal gøres mindre i omfang og mere miljøvenligt. Vi mener desuden at støtten til landbruget primært skal gives mhp. at facilitere dette skifte, hvilket højst sandsynligt vil indebære øget støtte til økologisk landbrugsdrift og mindre til den konventionelle. En betydelig stigning i afgifter på miljøskadelig produktion vil hjælpe denne udvikling på vej. Vi er klar over at langt de fleste subsidier til det danske landbrug kommer fra EU, og at dette indebærer, at vi må forhandle vores reformønsker i EU sammenhæng. Vi kan skabe et landbrug i balance med naturen og samtidig skabe nye fantastiske naturparker, til glæde for hele befolkningen.

Punkt 2: Den store omfordeling

Hvis Danmark indfører en grøn skatte- og afgiftsreform, som den der er præsenteret i ovenstående

punkt, vil uligheden i samfundet stige, fordi de svage grupper altid rammes uforholdsmæssigt hårdt af sådanne tiltag. Derfor er der god grund til at øge den økonomiske omfordeling. Desuden viser meget forskning at en mindskelse af fattigdom og ulighed vil øge den menneskelige trivsel. Økonomisk ulighed skaber flere sundhedsmæssige og sociale problemer, og fremmer desuden materialisme og statuskonkurrence mellem individer. Derfor er det afgørende at sætte ind for at sikre at de ressourcer vi vælger at bruge, fordeles retfærdigt, så vi sikrer en høj lighed i Danmark. For at opnå dette foreslår vi en række lighedsfremmende politikker:

For det første skal der gøres noget for at reducere indkomstuligheden. Dette kan gøres ved at øge topskatten, indføre en millionærskat og muligvis samtidig sænke bundskatten. Pointen er her at det er muligt at beskatte den rigeste del af befolkning mere og samtidig sænke bundskatten, for på denne måde samlet set at sænke skatten på arbejde. Det er vigtigt at understrege at dette bør implementeres gradvist, ligesom stigningen i de grønne afgifter og skatter. For det andet mener vi, at formuerne i Danmark bør fordeles mere ligeligt. Her er det særligt vigtigt at øge boligbeskatningen, da det vil føre til større lighed, fordi de velhavende beskattes mest af denne skat. Fastfrysningen af boligbeskatningen har medvirket til, at Danmark blev uforholdsmæssigt hårdt ramt under finanskrisen, og den fortsatte boligboble er desuden med til at gøre Danmark mere sårbar for nye kriser i fremtiden. Derudover vil det være hensigtsmæssigt at øge skatten på arv.

For det tredje mener vi, at arbejdet bør fordeles bedre, hvilket indebærer en reduktion af den betalte arbejdstid. Det er en mulighed at sænke den ugentlige arbejdstid til fx 32 timer, for på denne måde at skabe rum for at flere kan komme ind på arbejdsmarkedet (på sigt kan arbejdstiden muligvis sænkes yderligere). Samtidig vil kortere arbejdstid afhjælpe nogle af de samfundsmæssige problemer som fx stress, og have en positiv sideeffekt i form af øget fritid. Vi er klar over at det er særdeles kompliceret at gennemføre dette forslag, da det vil kræve en lang forhandlingsproces mellem arbejdsmarkedets parter. Formålet er at vi deles om arbejdet, så alle får mulighed for at bidrage, og alle samtidig får mulighed for at udleve passioner i deres fritid, hvilket også vil styrke lokalsamfund og skabe mere velvære og mindre sygdom. I tilfælde af at der i fremtiden bliver et større behov for arbejdskraft, bør arbejdstiden naturligvis hæves til det mest hensigtsmæssige niveau.

Punkt 3: Den store lokalisering

Dette punkt handler om at produktion og forbrug i langt højere grad skal være lokalt funderet, hvilket Indebærer, at de varer der forbruges, fortrinsvis skal være nationalt producerede. Alle varer behøver selvfølgelig ikke produceres lokalt, der skal foretages en kvalificeret vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for miljø og samfund. Det foreslås, at staten styrer det offentlige forbrug langt mere aktivt, gennem åbent at erklære at man vil prioritere produkter, der er lokalt og miljørigtigt produceret. Denne garanti skal være over en lang tidsperiode, så virksomheder kan planlægge efter det og indstille deres produktion på at blive så lokalt forankret og miljømæssigt bæredygtig som muligt. I nogle tilfælde vil dette indebære at det offentlige indkøber produkter, der ikke umiddelbart er de billigste på markedet, men dette opvejes af, at der på længere sigt skabes mere samfunds- og miljømæssig værdi. Fx vil større lokal, og dermed national, produktion være gavnligt i form af skabelsen af arbejdspladser. Igennem de sidste mange år er produktion og arbejdspladser blevet outsourcet til udlandet. Dette forslag vil modvirke denne proces og bidrage til at revitalisere lokalsamfund.

Punkt 4: Den store reform af produktionsmønstre

Dette punkt handler om at ændre måden, der produceres og forbruges på, så der kommer langt mere fokus på at producere varer, der er langtidsholdbare og velegnede til reparation. I forlængelse af forrige punkts forslag skal det offentlige prioritere varer, der er så langtidsholdbare som muligt, og som er produceret mhp. at kunne repareres. Dette vil bidrage til, at danske producenter vil have et stærkt incitament til at producere varer, der opfylder disse krav. I forlængelse af dette skal der etableres en særlig pulje, der uddeles til at støtte projekter, der fremmer denne udvikling. Disse projekter bør forsøge at hjælpe danskerne til at blive bedre til at prioritere lokalt forbrug, genanvendelse, deleordninger og reparation.

Vores andet forslag er at starte en konstruktiv offentlig debat om materialismen negative sider og hensigtsmæssige alternativer. Formålet bør være at igangsætte et skifte fra den nuværende forbrugskultur, hvor mere altid er bedre, til en tilstrækkelighedskultur hvor man i højere grad værdsætter det, man allerede har. Dette vil indebære, at politikerne ikke længere opfordrer til øget forbrug, som fx daværende finansminister Claus Hjort gjorde ifm. finanskrisen. I stedet bør politikerne indføre restriktioner for reklamer i det offentlige rum og forbud mod reklamer henvendt til børn.

Punkt 5: Den store reform af økonomien

Hovedformålet med dette punkt er, hvordan det finansielle system kan indrettes, så det i langt højere grad er til gavn for samfundet og miljøet. Afsnittet handler desuden om, hvordan statens ressourcer udnyttes bedst muligt. Vores første forslag er, at der gradvist indføres restriktioner på private bankers muligheder for kreditskabelse. Dette indebærer, at det i udgangspunktet er forbudt at skabe penge via långivning, medmindre det er til investeringer, der genererer ægte samfundsmæssig værdi. De såkaldte ”fractional reserve requirements” kan dermed under særlige omstændigheder sænkes fra 100 pct. ned til et minimum på 10 pct., når banker låner ud til investeringer, der vil skabe social eller miljømæssig værdi.

Forslag nummer to indebærer en opdeling i opsparings- og investeringsbanker, der vil have en stabiliserende effekt på det finansielle system. Det betyder, at borgerne kan vælge at sætte deres penge i opsparings- eller investeringsbanker. Investeringsbankerne vil kunne tilbyde et højere muligt afkast, men deres højrisikable spekulative investeringer betyder, at staten ikke længere vil stille garanti med skatteydernes penge. Efter finanskrisen har den danske stat fx været nødsaget til at udstede garantier til danske banker for næsten 4.500 mia. kr.

Vores tredje forslag er oprettelsen af en grøn offentlig investeringsbank, der skal sikre offentlige og private midler til at investere i infrastrukturprojekter ifm. udviklingen af vedvarende energi og bæredygtig transport. Som et eksempel på hvilken model en grøn investeringsbank kunne have, fremhæver vi den nordiske investeringsbank, der arbejder med fokus på bæredygtige projekter, og som den danske grønne investeringsbank med fordel kunne lade sig inspirere af og samarbejde med.

De tre første forslag vil være med til at skabe en langt mere konstruktiv finanssektor, der er med til at kanalisere midler til de mest hensigtsmæssige miljømæssige og sociale projekter, hvad enten det er offentlige eller private. Nutidens opsvulmede finanssektor der fremmer økonomiske bobler som den stadige boligboble i Danmark, vil ikke længere være en konstant kilde til økonomisk ustabilitet og spekulativ grådighed. Danskerne vil blive mindre forgældede og dermed mere trygge og frie.

Vores fjerde forslag er at give særlig statslig støtte til at udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier. En del af denne støtte bør udgøres af adgang til billigere lån til at igangsætte nye projekter gennem den grønne investeringsbank. Den grønne cleantech-industri udgør allerede en stor del af den danske eksport og er en af de eneste sektorer der vokser i disse år. Det er særdeles vigtigt at styrke indsatsen på dette område, for at bevare det forspring danske virksomheder har i dag. Det kan medvirke til at skabe arbejdspladser og vækst i de grønne sektorer af økonomien. Siden Danmark kan vinde så meget på det, er det essentielt at staten aktivt støtter de grønne industrier gennem en strategisk industripolitik, der følger op på de gode takter fra energiforliget. Det amerikanske analyseinstitut McKinsey har i en meget omtalt rapport fra 2011 beskrevet, at i det forrige århundrede konkurrerede virksomheder primært på arbejdskraft og kapital, men i dette århundrede vil det primære konkurrenceparameter blive ressourceeffektivitet. Danmark kan gennem en grøn skatteomlægning, regulering af miljøstandarder, en grøn offentlig indkøbspolitik og støtte til grønne industrier gøre danske virksomheder en stor tjeneste, ved at sikre de er i front, hvad angår ressourceeffektivitet. Der kommer i fremtiden til at være en stor efterspørgsel efter grønne løsninger, der kan afhjælpe EU’s store afhængighed af importeret energi, og samtidig kan være med til at løse de globale klima- og miljøproblemer. Danmark kan vise andre lande, hvordan dette skifte konkret kan gennemføres, og selvom priser på fossile brændstoffer for tiden er lave, må vi turde gå forrest og bevise, at omstillingen kan lade sig gøre.

Punkt 6: Den store gensidige forbundenhed

Dette punkt fokuserer på de internationale aspekter af omstillingen. For det første bør Danmark øge og omstrukturere udviklingsbistanden. Den nuværende danske udviklingsbistand er på 16 mia. kr. årligt, men et rigt land som Danmark har råd til at give fx 25 mia. kr. om året. Samtidig bør midlerne i højere grad rettes mod klimatilpasning og hjælp til grøn omstilling.

Vi mener, at Danmark samtidigt skal arbejde aktivt inden for internationale institutioner og EU for at opnå en global bindende aftale for CO2-udledninger. Sideløbende bør Danmark arbejde for at inspirere andre lande til også at blive frontløbere inden for reducering af CO2-udledninger. Siden en global aftale er vanskelig at opnå, er det vitalt, at så mange lande som muligt tager ansvar og går forrest i omstillingsprocessen mod en mere bæredygtig global økonomi. Dette inkluderer desuden andre aspekter end blot CO2 som fx ressourceforbrug, tab af biodiversitet, forurening og beskyttelse af økosystemer.

Danmark bør ligeledes arbejde for en omstrukturering af det nuværende internationale handelssystem. Årsagerne er, at det for det første er konkurrenceforvridende, hvilket skader lav- og mellemindkomstlandenes muligheder for økonomisk udvikling. For det andet er det forurenende, fordi varer ofte transporteres over alt for lange afstande, og fordi der ikke er et tilstrækkeligt fokus på at fremme lokal produktion. Dette indebærer desuden, at Danmark arbejder aktivt for at fjerne skadende subsidier til ikke-bæredygtigt landbrug og energiproduktion. Afslutningsvis bør Danmark forsøge at overtale, andre rige lande til også at øge deres udviklingsbistand for dermed at betale af på de rige landes økologiske gæld til de fattigere lande. På flere af de nævnte områder har Danmark allerede en stærk profil, da der gives en relativ høj udviklingsbistand og ihærdigt forsøges at arbejde for en global klimaaftale. Danmark har altså et godt udgangspunkt for at intensivere og styrke det internationale samarbejde.

Selvfølgelig bliver det svært at gennemføre det punkter vi har beskrevet. Danmark har vænnet sig til at følge udviklingen i verden omkring os: Danskerne er bange for at ændre sig, politikerne tør ikke gennemføre de nødvendige reformer og stærke lobbyer modarbejder aktivt de nødvendige reformer. Derfor tror vi på, at det er vigtigt med en stor informationsindsats for at gøre folk opmærksomme på, hvor fantastisk et land vi rent faktisk kan komme til at leve i. Vi tror på, at det er essentielt at arbejde på mange niveauer samtidigt for at sikre, at borgerne, virksomhederne, de offentlige organisationer og græsrodsorganisationerne alle gør deres bedste for at bidrage til at skabe et Danmark, som vi kan være oprigtigt stolte af. Et Danmark der kan vise vejen, så andre lande vil kunne se, at det er muligt at skabe en økonomisk udvikling, der er miljømæssigt bæredygtig og samtidig have glade borgere i et land med høj beskæftigelse, høj lighed, økonomisk stabilitet, tryghed og frihed og masser af fritid. Når andre lande kan se, hvordan alternativet til nutidens døende epoke egentlig ser ud, så vil de forhåbentligt lade sig inspirere, og selv begynde at gennemføre lignende reformer. På denne måde vil den vision, vi har for Danmark, kunne sprede sig ud i verden og bidrage til at muliggøre, at vores børn ikke længere bør frygte fremtiden, men glæde sig til den! For at dette skal lykkes, er mod og styrke til at turde tænke og handle anderledes fundamentalt.