EU’s handelspolitik modarbejder grøn omstilling

Af Nanna L. Clifforth, NOAH

Grøn omstilling burde stå øverst på EU’s dagsorden, men i stedet jagter politikerne handelsaftaler, der miljø- og klimamæssigt vil sætte os langt tilbage. Én af aftalerne er TTIP (the Transatlantic Trade and Investment Partnership) med USA. Argumentet for at indgå aftalen har været, at den vil skabe økonomisk vækst og arbejdspladser. Men uvildige beregninger viser, at TTIP nærmere vil trække i den modsatte retning. Argumenterne er derfor ved at antage et geopolitisk udtryk, hvor TTIP skal fremme interesser som vil styrke toppen i EU og USA, med truslen om at Kina ellers kommer til at bestemme.

Svage argumenter

Flere rapporter har peget på, at de beregninger EU-kommissionen har fået lavet er baseret på forkerte antagelser om EU’s økonomi. Desuden medregnes ikke de negative effekter, ligesom at der ikke tages højde for omkostningerne forbundet med implementeringen. Det økonomiske argument bliver derfor sværere og sværere at forsvare.

Hvis økonomien skal vokse, skal virksomhederne sælge flere varer, og set med økonomiske briller på er det det, TTIP handler om. Da toldsatserne allerede er lave mellem regionerne, er midlet i stedet reguleringssamarbejde. Det består i at eksisterende standarder skal ensrettes, hvis de er forskellige på hver sin side af Atlanten – og det er de i mange tilfælde. Især på fødevare- og miljøområdet lovgiver EU og USA forskelligt, hvilket bunder i forskellige tilgange. Hvor EU anvender forsigtighedsprincippet, som beskytter borgere og miljø mod ukendte farer, kræver USA ”videnskabelige beviser” på at et produkt er farligt, før det forbydes.

Laveste fællesnævner

Reguleringssamarbejdet skal desuden udmønte sig i et reguleringsråd, som på lang sigt skal have mulighed for at screene fremtidig lovgivning og ensrette den mellem EU og USA. Alt tyder på, at dette samarbejde vil føre til laveste fællesnævner hvor fødevaresikkerhed og miljø- og klimahensyn vil blive behandlet som ”tekniske handelshindringer”. Oveni skal TTIP indeholde en ISDS-mekanisme, som vil give virksomheder mulighed for at sagsøge suveræne stater, hvis de mener, at lovgivning påvirker deres forventede indtjening.

Det synes åbenlyst, at den nuværende type handelspolitik ikke kan forenes med miljø- og klimadagsordenen. Økonomisk vækst for de få overskygger målsætninger om fødevaresikkerhed, miljø og klima. Et eksempel på dette sås også med vedtagelsen af FQD (Fuel Quality Directive) hvor lang tids lobbyisme fik EU til at behandle tjæresand på lige fod med konventionel olie og fjernede incitamentet til at mindske importen af tjæresand. Dette til stor glæde for Canada, som mente, at EU’s intentioner om at mindske importen af tjæresand ville hindre handel med Canada.

”Flere rapporter har peget på, at de beregninger EU-kommissionen har fået lavet er baseret på forkerte antagelser om EU’s økonomi.”

Alternativ til klorkyllinger?

Samtidig har IPCC med sin nyeste rapport udråbt økonomisk vækst som en af årsagerne til klimaforandringer, hvilket gør det helt tydeligt, at handelspolitikken, bl.a. i form af TTIP, ikke er forenelig med en visionær klimapolitik.

I stedet burde EU udvikle en handelspolitik, der tilgodeser borgere og miljø. Fortalere for TTIP er begyndt at fremlægge TTIP som nødvendighedens politik, hvor klimaforandringer, klorkyllinger og GMO er uundgåeligt. Men hvis EU skal sætte fremtidens standarder, som kommer borgere og miljø til gode, skal TTIP netop undgås. Det ville være visionært og fremadsynet.

Læs mere om TTIP på NOAHs hjemmeside.

Skriv under på det europæiske borgerinitiativ imod TTIP.