Farvel til BNP og velkommen til IWI

Af Peter Bjerregaard, medlem at Omstilling Nu’s bestyrelse, sociolog og arbejder til dagligt for Rambøll (waste-to-energy), og så er han tidl. presseattaché for Udenrigsministeriet under COP15 og klimaanalytiker ved Mandag Morgen. Desuden er han RÆSONs klimaredaktør og skriver bl.a. for ATLAS Magasin og Huffingtonpost.

RIO DE JANEIRO – Sidste års voldsomme regnskyl kostede danske forsikringsselskaber godt 4 mia. kr. og som følge steg det danske bruttonationalprodukt (BNP) med tilsvarende og blev noteret som vækst i det nationale regnskab. Det minder lidt om regnemetoder, man kunne finde hos Ebberød bank, men den er god nok. Når vækst og økonomisk aktivitet skal måles, er det stadig BNP-metoden, der bliver hevet op af værktøjskassen, og det gælder lige fra, når det danske finansministerium udarbejder beregninger, nationalbanken fører pengepolitik, til når investorer og virksomheder planlægger deres aktiviteter. Men hvis man skal tro FN, så lever beregningsmetoden på lånt tid. Ifølge verdensorganisationen medfører den nuværende økonomiske tankegang en irreversibel ødelæggelse af naturressourcer, som stiller fremtidige generationer markant dårligere. For at rette op på det introducerer FN en ny måleenhed – Inclusive Wealth Index (IWI).

»Det er på tide at udfase BNP som målestok for vækst i det 21. århundrede. BNP overser fuldstændig centrale temaer for den menneskelig velfærd som sociale forhold og vigtigheden af naturressourcer,« sagde Achim Steiner, chef for FNs Miljøprogram ved lanceringen i Rio, og opfordrede regeringsledere til at adoptere den nye metode.

Den nye beregningsmetode nuancerer billedet af hvordan forskellige landes velstand udvikler sig ved at indarbejde ændringerne i den produceret kapital (maskiner, bygninger, etc.), human kapital (uddannelse, helbred, etc.) og naturkapitalen (naturressourcer, land, etc.). Den nye måleenhed blev præsenteret sammen med en rapport, som evaluerer 20 forskellige landes udvikling fra 1990 til 2008 målt i forhold til det nye indeks. Og den giver nogle interessante resultater. Norges BNP er eksempelvis steget med 51% i perioden, men pga. forbrug af naturkapitalen (primært olie og gas), så er deres vækst målt i Inclusive Wealth Index kun steget med 13%. Omvendt er Tysklands BNP steget med 30%, men pga. deres massive investeringer i uddannelse er deres IWI steget med 38%. Og som det eneste land i rapporten, så faldt Japans naturkapital ikke pga. en stigning i skovareal.

Ægte opsparing

Peder Andersen, der er økonomiprofessor ved Københavns Universitet og særlig sagkyndig i Det Miljøøkonomiske Råd mener, at ideen grundlæggende er rigtigt og understreger, at for at kommende generationer kan have mindst samme levestandard som nu, så er den slags tankegang nødvendig.

»Hvis der bruges af naturressourcer, skal andet, f.eks., humankapital bygges op (uddannelse og forskning, der betyder, at levestandarden kan opretholdes, selvom mængden af f.eks. olie går ned). Der kan altså substitueres mellem viden og naturressourcer. Det er det, der i økonomi-sprog omtales som den “ægte opsparing”. Ægte opsparing er således summen af forøgelsen af fysisk kapital, human kapital og naturkapital. Og for at undgå, at den ægte opsparing går ned, når naturkapital reduceres, ja så må de andre former for kapital gå op. Dette er kontroversielt for nogen, men giver jo god mening efter min opfattelse,« siger Andersen og nævner, at hvis mængden af olie går ned, men vores forskning og viden skaber andre energikilder som f.eks. vindenergi, solenergi etc., så kan forbruget af olie skabe en merværdi.

Også cheføkonom ved Danske Bank, Steen Bocian ser lyspunkter ved det nye indeks: »Det er klart, at BNP-metoden ikke er fuldt dækkende for den reelle velstandsudvikling, som jo i sidste ende er det, vi ønsker at måle. Der er bestemt ikke noget i økonomisk teori, som tilsiger, at nytte alene er et økonomisk begreb. Problemet er blot, at de mange alternative mål, der findes ofte lider under måleproblemer,« siger Bocian og henviser til de tekniske udfordringer ved at værdiansætte miljøet, og at vi ikke ved hvilke konsekvenser vores handlinger har for nedslidningen af naturen.

Peder Andersen fra Københavns Universitet understreger dog, at der hverken er noget teoretisk eller metodemæssigt nyt i IWI.

»Det er kendt stof blandt miljø- og ressourceøkonomer, og har desuden været brugt i flere omgange i De Økonomisk Råd,« siger Andersen som forudser, at hvis tænkningen bag indekset bliver integreret i den økonomiske politik, så vil det medføre et mere langsigtet fokus på udvikling i levestandarden, og mindre på konjunkturbetingede udsving.

Hos cheføkonom i CEPOS Mads Hansen får det nye indeks dog en noget mere afkølet modtagelse.

»Jeg kan simpelthen ikke se behovet for det. Hvis der f.eks. bliver mangel på olie i fremtiden, så bliver virksomhederne nødt til at blive mere effektive, og så længe de har frie rammer, så er jeg ikke bekymret for, at det ikke skulle gå,« fortæller Hansen og understreger, at godt nok er BNP simpelt, men det er det bedste værktøj, vi har.

Den opfattelse deles til dels af Bocian fra Danske Bank:

»Jeg tror på simple måle værktøjer, men så må man til gengæld have flere supplerende værktøjer. Lige som politikere har forskellige måleværktøjer, så har virksomheder ofte flere supplerende målsætninger end profitmaksimering. Man kan altid diskutere, om vi historisk set har været gode nok til at inddrage supplerende måleværktøjer.«

Ikke flere naturressourcer på kontoen

Det nye indeks er kulminationen på flere års diskussioner mellem eksperter og politikere og sker i kølvandet på en 10 mio. kr. investering fra den danske regering i verdensbankens forskning i grønne beregningsmetoder. Formålet er, at Danmark i fremtiden skal fungere som pilotprojekt for de nye langsigtet beregningsmetoder, som i højere grad fokuserer på ressourceeffektivitet. En pointe, der længe har stået højt på dagsordenen inden for både dansk og international virksomhedsrådgivning.

Kim Füchsel, managing partner i revisions- og konsulentvirksomheden PwC, der til dagligt rådgiver Danmarks største virksomheder, nikker genkendende til trenden og mener, at ressourceeffektivitet allerede i dag er et konkurrenceparameter:

»Vi er jo født med en børneopsparing med nogle naturrigdomme, som vi bare bruger løs af. Og der er ikke rigtig nogen, som bekymrer sig om, hvornår bankbogen er tom. Og så længe de fulde omkostninger ved fremstillingen af produkter ikke er inkluderet i prisen, vil vi fortsætte med at se ressourcespild og forurening,« vurderer Kim Füchsel og pointerer, at den regning jo også skal betales på et tidspunkt og dermed have betydning for den langsigtet vækst.

FN vil fremadrettet offentliggøre det nye indeks hvert andet år.