Deleøkonomi til debat: Governance eller græsrødder?

“Endnu er deleøkonomien blot en tilbygning til den traditionelle økonomi. Men den rummer kimen til en revolution, der kan vende op og ned på vores økonomi og opfattelse af fællesskab.”

Sådan skriver Claus Skytte på omslaget af hans bog “Skal vi dele?”. Han åbnede debatten hos EUC Syd på Folkemødet med samme forudsigelse, nemlig at vi kommer til at dele alle fysiske ting i løbet af de næste 25 år. Han foreslår at vi skal gøre med den digitale delebevægelse i Danmark, som vi gjorde med andelsbevægelsen. Det var af nød at vi skabte andelsbevægelsen, nu er vi i nød igen og må gøre op med forbruget og opfinde en ny form for fællesskab.

Debatten hos EUC Syd omhandlede hvorfor deleøkonomien endnu blot er en tilbygning til den traditionelle økonomi og det blev hurtigt en diskussion om hvorvidt forandringen skal komme oppefra eller nedefra.

“Der mangler rammer og systemer, der gør det muligt for enkeltpersoner at starte deleinitiativer” og “Græsrodsinitiativer er ikke nok – de store strukturelle beslutninger skal med. Det skal være skalérbart, vi skal tænke store, ikke bare gode, idéer” blev der på den ene side argumenteret.

“Vi skal starte et sted, derfra kan det gro”, “Politikerne lykkes ikke, derfor må vi” og “Hvorfor gør vi ikke noget? Der kommer ikke noget oppefra!” blev der argumenteret på den anden side.

Hvorfra forandring i et samfund skal opstå, er hverken et nyt eller simpelt spørgsmål. Fællesskabet kan skabe de rammer og det frirum, der gør det muligt at udvikle idéer, men kan også kvæle initiativer. Store systemer kan stoppe nye initiativer i at komme ind på markedet. I Barcelona er det muligt at tage ud og spise middag hos private gennem en app, mens den danske pendant Dinnersurfers eksempelvis blev forbudt. Men regulering kan også understøtte og ligefrem skabe grundlaget for nye initiativer. Vi skaber rammer og reguleringer, fordi der er behov. Oliekrisen gjorde for eksempel at vi i Danmark skabte rammerne for en vindmølleproduktion.

Vores samfund er i dag bygget op om forbrug og ejerskab. Vi må trykprøve regulativet, som en ny jordbrugsfond eksempelvis gør det på Samsø. Her gør fællesskabet det muligt for en gruppe unge landmænd at opkøbe bedrifter. Andelstanken er gammel: vi deles om ting der er dyre. Teknologien giver os mulighed for at videreudvikle andelstanken og udnytte ressourcerne bedre. At deles om ressourcerne kræver nemlig et system der gør det nemt, sikkert og billigt at dele.

Claus Skytte slutter sin bog med opfordringen: Lad os deles om fremtiden. Hos Omstilling Nu kan vi kun slutte op om denne opfordring og spørger derfor dig:

Hvad ser du omkring dig, som vi i dag tager for givet at eje, men som vi i stedet med fordel kunne dele?