
Fællesskab og stolthed driver omstillingen
Af Inge-Merete Hougaard
‘Omstilling i kommunerne – hvordan gør man det godt?’ Det er titlen på det debatevent vi åbner lørdagens Folkemøde med. Vi har inviteret fire foregangskommuner til at komme med deres bud på hvordan kommunerne kan gå forrest i den grønne omstilling. I panelet har vi fire veloplagte debattører fra Samsø, Sønderborg, Aalborg og Kalundborg, der med deres faglige stolthed og debat-iver får de forbipasserende til at stoppe op og publikum til at tage aktivt del i debatten.
Økonomi eller klimamoral?
Et af de centrale spørgsmål i debatten er, hvorfor det overhovedet er interessant for kommunerne at engagere sig i den grønne omstilling. Ifølge Lene Marianne Nielsen fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Aalborg Kommune er det vigtigste argument, at omstillingen er med til at løfte virksomhederne. Ved at skubbe på og hjælpe virksomhederne med den grønne omstilling, kan kommunen være med til at videreudvikle virksomhederne og give dem en bedre position. Dette argument kan Søren Birksø Sørensen fra Dansk Symbiosecenter i Kalundborg nikke med på. Han mener at symbioseudviklingen giver mulighed for at skabe vækst uden et øget pres på miljøet, og dermed skabe og fastholde lokale arbejdspladser. Argumentet er, at virksomhederne kan tjene penge på det, og så er det som en sidegevinst godt for miljøet.
Stolte over at gå forrest
På Samsø er økonomi ifølge borgmester Marcel Meier også et vigtigt element når de taler med private borgere. Men taler man med virksomhederne er det omvendt: Her er det i første omgang godt for klimaet, og så er det en sidegevinst at man kan tjene penge på det. Samsø er ellers en forholdsvis konservativ ø, siger borgmesteren, men når der kommer udenlandske besøgende med stor interesse for Energiakademiet og ambitionerne om en økologisk og fossilfri ø, så skaber det stolthed at være med i den grønne omstilling. Og når man først er foregangskommune på ét område, så har man fået blod på tanden til også at være det på andre områder. “Se bare på elbiler og solceller,” siger Marcel, “Der er ikke penge i det, men folk vil gerne gå forrest alligevel. Det skaber stolthed og fællesskab at være en del af den grønne omstilling.” Det er jo et eksempel der kunne være interessant at få med i debatten om den grønne omstilling på landsplan…
Er et kulturskifte nødvendigt?
I Sønderborg har man siden 2007 arbejdet frem mod målsætningen om at blive CO2-neutral i 2029 – altså 20 år før resten af Danmark. Skal vi nå det, siger Inge Olsen, direktør for Land, By og Kultur, så skal børnene have omstillingen med ind med modermælken. Derfor arbejder i de Sønderborg med grønne læseplaner, skoler og institutioner besøger de forskellige forsyningsvirksomheder og læser om genbrug og energi fra barnsben. Og så er kommunen synlige for borgerne – de stiller sig ud på torvet om lørdagen og oplyser med eksemplets magt, hvilke muligheder borgerne har med energirenovering og mere bæredygtig transport.
Den synlighed savner Nana i Aalborg, der greb mikrofonen da publikum blev spurgt om, hvordan de fire kommuner kan inspirere andre kommuner. Nana, der er medlem af organisationen UngEnergi, efterlyser at kommunen bliver mere synlig for borgerne, og at det er nemmere at se hvordan man som borger kan være med til at drive den grønne omstilling. Lene Marianne Nielsen indrømmer at de kunne være meget bedre, men at de i kommunen er begyndt at arbejde med det, og at der allerede er sket et stort kulturskifte i kommunen. Det handler ikke længere om løftede pegefingre; det er lysten der skal drive det frem. Derfor arrangerer kommunen også en bæredygtighedsfestival til september, der involverer borgerne og sætter fokus på de gode initiativer.
Et nationalt center for grøn omstilling?
“Skal vi ikke samle alle de gode eksempler hos Kommunernes Landsforening?” spørger en herre blandt publikum. Så er det nemmere for landets øvrige kommuner at finde inspiration og tage ved lære af hinanden. Men panelets deltagere er ikke enige. De har allerede deres egne platforme, hvor de registrerer nye initiativer og dokumenterer de forskellige projekter. Endnu en platform der skal oprettes og opdateres er blot endnu en administrativ byrde.
Der er også en vis afstandtagen mod selve centraliseringen. Det er bedre at initiativerne funderes lokalt, der hvor projekterne foregår og folk ved hvad de arbejder med, lyder argumenterne. Fremdriften for den grønne omstilling sker i samarbejdet mellem forskningsmiljøer, offentlige institutioner og private virksomheder, og både i Sønderborg, Aalborg og Kalundborg arbejder man sammen med andre kommunerne i regionen om at drive omstillingen. Så samarbejde på tværs foregår allerede. Og så var der enighed i panelet om at større lydhørhed fra landspolitikernes side ville være velkomment; kommunerne kan i den grad være med til at skubbe på omstillingen nedefra, men de løber nogle gange ind i en mur af afgiftsstrukturer og rammebetingelser, der sætter omstillingen på standby. Så ambitionerne og viljen er helt sikkert til stede på kommunalt plan – nu skal vi bare have Folketingets politikerne til at melde sig ind i kampen.
Vi takker for en rigtig spændende debat og glæder os til at samarbejde mere med kommunerne, når vi til efteråret skal ud på vores Omstillingsturné.
—
Læs også dknyt’s artiklen fra debatten her.
Leave a Reply