Mere økologi eller meget mere end økologi?

Landbrug & Fødevares telt på Folkemødet står fredag i økologiens tegn. Under temaet ”Økologi – med eller uden magi?” debatterer advokat og økologientusiast Knud Foldschack, økologisk svineavler Hans Erik Jørgensen, administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer Karen Hækkerup og COOP direktør Peter Høgsted fremtidens økologi samt muligheder og begrænsninger for en øget produktion og et fremtidigt øget forbrug.

Som altid i omstillingsdebatten peger vi omkring os for at placere dét ansvar, der tilsyneladende er alles og dermed ingens. Økologiens plads i konkurrencestaten kræver, at det skal kunne betale sig at producere økologiske varer – men hvis forbrugerne ikke er parate til at betale mere, hvad gør vi så? Er det statens, detailhandlens eller forbrugernes ansvar at få de økologiske varer på hylderne?

Ifølge Hans Erik Jørgensen har vi i befolkningen brug for en ændret mentalitet omkring vores fødevarer. Vi er et af de lande i verden, hvor vi bruger den absolut laveste procentdel af vores indkomst på mad, og det er der slet ingen grund til. ”Vi må oplyse vores forbrugere bedre omkring, hvor deres mad kommer fra – folk skal forstå, at mad koster penge!”

Samtidig påpeger han vigtigheden af, at kunne få afsat sine økologiske produkter i detailhandlen. Til dét er der brug for en bedre dialog mellem producenter og supermarkeder – en idé, COOP direktør Peter Høgsted ikke er afvisende overfor. Han refererer dog igen tilbage til forbrugerne, og det afgørende i, at supermarkederne må levere det, forbrugerne spørger om.

Og det efterlader os så tilbage til den gode gamle ansvarssvingom endnu en gang.

Et helt andet spørgsmål er til gengæld også, om økologi overhovedet længere kan stå alene på scenen til den bæredygtige fødevaredebat. Hvad med andre aspekter som lokalitet og social ansvarlighed? I anledningen af Ø-mærkets 25 år, sætter Knud Foldschack spørgsmålstegn ved, om vi skal begynde at nytænke den fasttømrede mærkning og inddrage flere perspektiver af bæredygtig fødevareproduktion i vores certificering. De sidste 25 år har vi fået mange flere perspektiver på området, og det er måske på tide at spørge sig selv, om bæredygtighed i en bredere forstand skal formidles som et vidtudstrakt koncept frem for at være udelukkende lig med økologi? Hvad med landmandens velbefindende eller afgrødens sæsonaktualitet? Ifølge Knud Foldschack vil flere mærkninger være helt oplagt for fremtidens fødevarer og skabe en langt større bevidsthed blandt forbrugerne omkring bæredygtighed i den brede forstand.

De andre debatdeltagere afviser forslaget med argumentet om, at forbrugerne allerede nu er ved at drukne i nøglehuller, fuldkornsmærker og Ø’er. Hvilket bestemt er en berettiget pointe. Men hvordan skal vi så formidle vores madvares bæredygtighed – eller mangel på samme? Som så meget andet, er økologi jo ikke bare økologi, eller konventionelt bare konventionelt. Der kan være ubæredygtig økologi såvel som bæredygtig konventionelt. I sidste ende er Ø-mærket blot et tegn på, at varen efterlever en række krav fastsat af EU – og kan for nogen måske være et nemt valg i supermarkedet for at lette den dårlige forbrugssamvittighed. Hvem har ansvaret for at fortælle resten af historien og synliggøre bæredygtige fødevareperspektiver for både stat, detailhandel og forbrugere?