Fri os fra pengene

Penge er en smart opfindelse. Det er en social teknologi, der binder os sammen og gør det nemmere for os at handle med hinanden og fordele arbejde og velstand. Men penge er også et magtmiddel, der gør det muligt at koncentrere magt og rigdom og dermed favorisere nogle værdier frem for andre.

Af  Pernille Gøtz og Johanne Aarup Hansen.

 

Money itself has no conscience, only its users can apply their values to the mechanism.
Margrit Kennedy, Bernard Lietaer & John Rogers, People Money (2012)

Hvor kommer penge fra? Hvem laver dem? Og hvem burde lave dem?
Ole Bjerg, Gode Penge (2014)

The amount of money created by the banking sector give it more power to shape the economy than the whole of the elected government, yet there is very little understanding of this power.
Andrew Jackson & Ben Dyson, Modernizing Money (2014)

 

Penge er noget, vi selv skaber
Den amerikanske antropolog, David Graeber, beskriver i Debt – the First 5000 Years (Gæld – de sidste 5000 år) blandt andet, at der hele tiden finder en udvikling og tilpasning af gælds- og pengesystemerne sted – for eksempel i forhold til om det er krigstid eller fredstid. Således er penge ikke statiske, neutrale betalingsmidler, men tværtimod dybt forankrede i politiske, religiøse, juridiske og moralske forhold.

Det unikke – og alarmerende – ved det nuværende pengesystem er den procentvise ulighed i hvem, der har skabt, og dermed kontrollerer, størstedelen af samfundets penge. Cirka 94% af den samlede pengemængde i Danmark er skabt af private banker som digitale kontopenge; altså de penge, vi har stående på vores bankkonti og spenderer, når vi bruger vores dankort. De resterende 6% er skabt af Nationalbanken som kontanter i form af danske mønter og pengesedler. Kontopengene bliver til ved, at enten stat, virksomheder eller privatpersoner stifter gæld til de private banker.

Forfatteren Suzanne Brøgger ville fri os fra kærligheden – fra den institutionelle, dømmende, styrende forestilling om ægte kærlighed i tosomhed og ægteskab, som ikke giver plads til mangfoldige kærlighedsformer. Vi vil fri os fra de private bankers gældsbaserede kontopenge og fra spekulative interesser på de finansielle markeder – fra det snæversynede, monopoliserede og udemokratiske pengesystem, som favoriserer effektivisering, vækst og pengeakkumulation over mennesker, og natur for den sags skyld, med alt hvad vi rummer af følsomhed, sanselighed og intellekt.

Vi drømmer om et mangfoldigt pengesystem bestående af både lokale, nationale og globale valutaer, der tilgodeser forskellige værdier og forestillinger om det gode liv. Vi drømmer om, at penge ikke er et tabu, men noget vi taler om og vælger; ligesom vi vælger tøj, mad og services, fordi vi har medbestemmelse over, hvad nye penge og forskellige former for penge skal bruges til. Vi drømmer om, at penge er til for alle, at de på én gang bliver anerkendt som noget centralt og magtfuldt, og samtidigt bliver uvæsentlige – et redskab.

Kapitalstærke aktører i den finansielle sektor fortæller os, at de har styr på det, og at systemet fungerer. Men de ryster i bukserne. De ved, at teknologien er der til at skabe et mangfoldigt pengesystem, som gør os uafhængige af deres services.

De følgende tre små hverdagshistorier udfolder aspekter af en pluralistisk pengeutopi.

Dating
Du er på date. Det har været en god date. I har kigget hinanden dybt i øjnene, delt intime historier fra dengang I var teenagere og grinet over Justin Biebers nyeste spontane a capellasession på Instagram.

Det er blevet tid til at betale gildet. Caféejeren lægger regningen midt på bordet. Din date afbryder øjenkontakten, og rækker ud efter sine penge i jakkelommen. Du gør det samme. I aftaler at dele regningen.

“Hvad betaler du med?” spørger din date. Lidt panderynker viser sig. Nervøse trækninger. Spørgsmålet er politisk.

“Spir,” siger du, smiler og blinker med det ene øje.

“Fedt! Så gør jeg også det,” siger din date, og begynder igen at rykke hovedet i takt med musikken på cafeen, lige nu ‘Last Christmas’.

I trækker begge en smartphone frem af lommen og sender hver jeres halvdel af beløbet af sted til caféejeren via lokalvaluta-app’en med en knuckles-emoji, et hjerte og #grønby4ever.

Spir er et tænkt eksempel for en lokal valuta: Et lokalt betalingsmiddel, der komplementerer den danske krone. Erfaringer viser, at lokale valutaer fastholder økonomisk værdi i området, styrker de lokale handelsstrukturer og -fællesskaber og gør den lokale økonomi mere robust over for finanskriser.

Indkøb
“Fuck mand. Jeg har ikke fået købt en eneste julegave endnu. Jeg hader at købe julegaver, hvad skal man for eksempel finde på til sine bedsteforældre?”

“Jo, nu skal du høre. Jeg har bare fundet på den bedste ide! Min bedstemor er stadig ret frisk, men hun har jo alt, så jeg var lidt så’n, hvad gir’ man sådan en, og så kom jeg i tanke om de der grosæt, som de sælger nede i Beyond Coffee, altså dem dér, som gør det muligt at dyrke østershatte derhjemme ved at plante svampesporer i kaffegrums. Min bedstemor er gammel landmandskone, så det tror jeg, hun vil være ret nede med. Men da klimaforandringerne jo stoppede i kølvandet på indførelsen af et mere pluralistisk pengesystem, som har givet mere plads til investeringer i grøn energi og bæredygtige forretningsmodeller, nåede vi jo aldrig at dyrke kaffe i Danmark. Så kaffen har jeg købt i Etiopien. Jeg plejer at købe den der lækre chokolade-agtige kaffe over en open source kryptovaluta-hjemmeside. Her kan jeg købe kaffen direkte fra de etiopiske kaffebønder, som så får alle mine kryptovaluta-penge uden noget som helst mellemled! Ingen supermarkedskæder, ingen banker, ingen korrupte menneskehandlere behøver at få noget som helst, fordi jeg sender pengene direkte fra min egen digitale, mobile krypto-wallet til kaffebøndernes digitale krypto-wallet. Selvfølgelig skal jeg betale noget for fragt, men det indgår også som en del af systemet på hjemmesiden, der er koblet op til de der super seje Med Organiserede Rationelle Soldrevne transportmidlers Koorperativ, MORSK, som fragter varer rundt i verden ved hjælp af soldrevne transportmidler under organiserede og fair forhold.”

“Sygt nok. Er det billigt?”

“Ja! Og kaffen bliver leveret direkte til svampebutikken, måske om 3-4 dage, de ringer til mig dernede fra, når kaffen er klar. Jeg glæder mig SÅ meget til at besøge min bedstemor og spise hendes hjemmedyrkede svampe stegt i godt med smør. Eller, nej, nu bliver jeg i tvivl – drikker hun overhovedet kaffe?”

Kryptovalutaer, som for eksempel bitcoins, fungerer som en transnational, decentraliseret digital valuta baseret på den såkaldte ‘blockchain teknologi’: Informationer om alle pengetransaktioner med bitcoins registreres i en offentligt tilgængelig informationskæde, og derfor kan man verificere alle eksisterende bitcoins.

Indflydelse
Rådet for Pluralistisk Pengepolitik støtter og afbalancerer et pluralistisk pengemarked, og faciliterer folkelig medbestemmelse over, hvad nye e-kroner skal bruges til. E-kroner er digitale kontanter skabt af Nationalbanken og derfor fri af spekulative interesser og gæld.

Hvert år vurderer Rådet for Pluralistisk Pengepolitik, hvor mange nye e-kroner, der skal ledes ud i økonomien. Beslutningen sker ud fra en afvejning af den økonomiske situation i Danmark og i verden. Dernæst følger de pengepolitiske forhandlinger om, hvad de nye e-kroner så skal bruges til.

Forhandlingerne starter ved, at et politisk flertal i Folketinget kommer med forslag til mulige indsatsområder. For eksempel støtte til integrationsfremmende initiativer, nødhjælp til lande i krig, skattelettelser eller opkøb af landbrugsjord, så landmændene bliver fri af gæld til private banker. Forslagene sendes elektronisk ud til folkelig vurdering, hvor befolkningen så afgiver deres stemme vedrørende, hvad de synes, at de nye penge skal bruges til. Resultaterne bruger regeringen til at komme frem til en fair fordeling af de nye e-kroner gennem en efterfølgende forhandling med Folketinget, DI, fagforeninger, NGO’er, Nationalbanken og private banker. I forhandlingerne tæller resultatet af den folkelige vurdering 51%, så de initiativer med størst folkelig opbakning modtager størstedelen af de nye penge.

E-kroner er en betegnelse man er begyndt at bruge om digitale penge skabt af staten. For nylig ytrede nationalbankdirektøren sig positivt om ideen. Skal Nationalbanken til at skabe e-kroner, opstår relevante spørgsmål som: Hvem skal bestemme, hvor mange nye penge, der skal skabes? Hvordan skal de penge komme ud i økonomien? Hvem skal have adgang til disse penge og hvordan? Afhængigt af, hvordan man vælger at besvare disse spørgsmål, får det forskellige konsekvenser. Det store spørgsmål er, om Danmarks Nationalbank skal ses som bankernes bank, statens bank eller borgernes bank. Scenariet ovenfor er et tænkt eksempel på en måde at besvare spørgsmålene.

En utopi?
Alle de ovennævnte valutaer og pengesystemer eksisterer allerede eller er på tegnebrættet. Mange steder i hele verden eksperimenteres med lokale valutaer. I Danmark er lokalvalutaer på vej i København og på Djursland. Internationalt handles der allerede med Bitcoins, og der er opstået veletablerede fællesskaber omkring blockchain-teknologi og forskellige slags kryptovalutaer. Digitale nationale valutaer har været efterspurgt på græsrodsniveau i lang tid. International Movement for Monetary Reform er et internationalt netværk af organisationer, som arbejder for et mere demokratisk pengesystem, repræsenteret ved Gode Penge i Danmark. Derfor er den positive tilkendegivelse overfor e-kroner fra Danmarks Nationalbank kærkommen.

Så er ovenstående overhovedet en utopi? Det mener vi faktisk ikke, men for, at vores samfund kan udvikles i den retning, kræver det, at vi begynder at snakke om penge, forstår deres betydning, og anerkender dem som både en social teknologi og et magtmiddel. Og så kræver det en politisk vilje og mod til at gøre op med de private bankers gældsbaserede penge.

 

Pernille Gøtz er cand.mag. i etnologi, aktiv i foreningen Gode Penge og medlem af netværket Omstilling Nu.

Johanne Aarup Hansen er cand.design i interaktionsdesign og aktiv i foreningen Gode Penge.

 

Oprindeligt bragt i Friktion.