Gamle Mursten

Fra affald til værdi for samfundet og miljøet

DSC_0015Genbrug af mursten er ikke nogen ny ide. I gamle dage var mursten et alt for værdifuldt materiale til at lade gå til spilde. Hvis en gård brændte, så tog man naturligvis stenene med sig og byggede nyt af dem. Gamle Mursten renser mursten til genbrug, fordi det er imod al sund fornuft at lade være.

Hver genbrugt mursten sparer nemlig miljøet for 0,5 kg CO2. Og når man genbruger murstenene i nyt byggeri, bibeholder man værdien i stenene, der bringer både rustik æstetik og historie til nye danske byggerier. Vores teknologi gør det muligt at levere genbrugsmursten i stor skala til både større og mindre byggeprojekter, og der er stor efterspørgsel på de gamle mursten i nyt byggeri.

Gamle-Mursten-Skotlandsvej-061 - KopiVores ambition er at udnytte vores råvarer 100%, og vi er godt på vej: Beskadigede mursten skæres til skaller og bruges i produktionen af Gamle Mursten Vægsystemer til indvendige vægge og facader, vi afsætter vores halve mursten, der giver murværket mere spil, og vores mørtelsand bliver brugt som ingrediens i ny kalkmørtel. Vores restfraktion fra renseprocessen kan bruges som speedwaygrus, tilslag til grønne tage eller som fyld og dermed lade de hele, gode sten være mursten.

murstenforsideGamle Mursten er også en virksomhed med en social profil, og 50% af vores medarbejdere kommer fra det rummelige arbejdsmarked. Vores forretningsmodel viser dermed,at det er muligt at kombinere miljøindsats med sund forretning samt social ansvarlighed.

Gennem vores renseteknologi, og mellem vores medarbejderes hænder, går mursten fra at være affald til igen at være et produkt, der skaber værdi for miljøet, for arkitekturen og kulturarven.

logo

Gamle Mursten er et af de lokale initiativer der var med i Omstillingsstafetten 2015.

logo

Læs mere om Gamle Mursten på deres hjemmeside.