Verden er af lave. Vi oplever i disse år ikke én, men en række indbyrdes forbundne kriser, som spænder ben for hinandens løsninger. Det er nyt: På én og samme tid er økonomien plaget, klimaet truet, natur og ressourcer under pres, beskæftigelsen og den sociale tryghed i fare og uligheden mange steder voksende.
Vi er et netværk af unge mennesker tilhørende den generation, der skal overtage dagens samfund og sikre en fremtid for vore egne børn. Vi er fulde af gåpåmod og opsat på at tage ansvar. Men vi er også dybt bekymrede over, at krisernes sammenhæng ikke for alvor synes erkendt af vore politiske beslutningstagere. Man søger at håndtere nye udfordringer med gamle svar.
Med forskellig baggrund, men med grundig indsigt og stærkt engagement som fælles ballast har vi den 23. februar været samlet for at sætte ord på vores ængstelse og på vores generations vision om en bæredygtig udvikling.
Vi står over for historiske udfordringer, der fordrer en historisk omstilling. Med denne henvendelse retter vi en appel til Danmarks regering og vores folkevalgte politikere om at løfte blikket, erkende behovet for grundlæggende forandring og sammen med os bane vej for en holdbar fremtid. Verden er af lave – vi må hjælpe hinanden med at lave den.
Over 700 borgere har nu skrevet under på appellen. Har du?
[/fusion_text][/one_half][one_half last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][youtube id=”2MCGC3yP2cs” width=”600″ height=”350″ autoplay=”no” api_params=”” class=””][fusion_text]Folketingets formand, Mogens Lykketoft, får overrakt appellen af Omstilling Nu.[/fusion_text][/one_half][one_fourth last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][/one_fourth][one_fourth last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][button link=”http://www.skrivunder.net/omstillingnu” color=”green” size=”medium” type=”flat” shape=”square” target=”_blank” title=”” gradient_colors=”|” gradient_hover_colors=”|” accent_color=”” accent_hover_color=”” bevel_color=”” border_width=”1px” shadow=”” icon=”” icon_position=”right” icon_divider=”no” modal=”” animation_type=”0″ animation_direction=”right” animation_speed=”1″ alignment=”” class=”” id=””]Skriv under[/button][/one_fourth][one_fourth last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][/one_fourth][one_fourth last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][/one_fourth][one_half last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][/one_half][title size=”1″ content_align=”left” style_type=”single” sep_color=”” class=”” id=””]Problemet[/title][one_half last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][fusion_text]
Det knirker og knager i det globale økonomiske system. Væksten i verdens befolkning og væksten i velstanden har bragt os til et sted, hvor økonomien overskrider planetens grænser. Frem for at leve af, hvad naturen kaster af sig, tærer vi nu på kapitalen – som at forgribe sig på såsæden, fordi kornlageret er tømt.
Det har undergravet den evne til vækst, der de seneste to hundrede år har været civilisationens kendetegn og forudsætningen for velfærd. I stedet oplever vi nu økonomisk stagnation i vores del af verden og med det arbejdsløshed, ulighed og politisk ustabilitet. Det er, som om selve bestræbelsen på at skabe økonomisk fremgang på traditionel vis forhindrer selvsamme fremgang. Vi er inde i en ond cirkel.
Tydeligt er det i vores omgang med ressourcerne og det økologiske system. Den stadige jagt på mere olie, gas og kul leder os mod reservernes udtømning og stigende priser, men også mod eskalerende omkostninger for et sårbart miljø og mod skæbnesvangre belastninger af klimaet. Trangen til gevinst på kort sigt ødelægger muligheden for balance og bæredygtighed på lang sigt. Det, at vi ikke i dag betaler den rette, fulde pris for den fossile energi og andre råstoffer, betyder, at vi i fremtiden kommer til at betale en langt højere, i dobbelt forstand ubærlig, pris.
I dag lønner det sig ikke i tilstrækkelig grad at handle miljøansvarligt. Forurenerne – og hvem er ikke dét – betaler for lidt.
En lang periode med vækst i den globale økonomi har ikke formået at fjerne uligheden mellem mennesker, og med vækstens fravær er uligheden blot tiltaget. I kombination med en voksende arbejdsløshed undergraver det samfundenes sammenhængskraft og svækker tilliden til det politiske system og beslutningstagerne. Denne tillidskløft bliver i sig selv en barriere for det mod til nytænkning og visionære reformer, som kunne bringe os på en mere holdbar kurs.
I stedet ageres der kortsigtet. Som når virksomheder producerer varer med dårlig holdbarhed og indbygget forældelse for at sikre omsætningen. Som når politikere dropper åbenlyst rigtige og nødvendige miljøtiltag for at score umiddelbare politiske point. Som når borgerne opfordres til at skrue forbruget op, vel vidende at materiel forbrugsekspansion i dag er undergravende på lang sigt. Skræmt af krise, presset af konkurrence, truet af arbejdsløshed og naget af ulighed stimuleres vi til at handle på måder, som dybest set byder os imod.
Det er, som om vi ikke er i stand til at se, hvad der er godt for os. Vi måler på en abstrakt størrelse og bilder os ind, at det fortæller noget om menneskelig trivsel og velfærd. At måle BNP svarer til at måle gennemstrømningen af vand i en flod – antallet af liter, der strømmer forbi, fortæller intet, om vandet er rent eller giftigt, om det rummer fisk eller forurening.
[/fusion_text][/one_half][one_half last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][imageframe lightbox=”no” style_type=”none” bordercolor=”” bordersize=”0px” borderradius=”0″ stylecolor=”” align=”none” link=”” linktarget=”_self” animation_type=”0″ animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ class=”” id=””]
[/imageframe][fusion_text]
At sætte miljømæssig bæredygtighed, ægte velfærd og menneskelig lykke i centrum for politik og udvikling forudsætter en gentænkning af målestokken for fremskridt, en reform af BNP-begrebet.
Men ikke alt kan måles. Samhørighed og sammenhængskraft f.eks.Det moderne menneske er ofte distanceret fra naturen og underlagt en illusion om uafhængighed af naturen. ’Naturens knappe goder kan substitueres, teknologi kan sikre den fortsatte værdiskabelse’, lyder det beroligende fra økonomisk hold. Og da det, vi gør ved miljøet, ikke har umiddelbare konsekvenser for os selv – som når CO2-udledning i Europa med årtiers forsinkelse giver tørke i Afrika – er det fristende at fortælle sig selv, at det ikke har noget med os at gøre. Det vi gør, og det vi egentlig godt ved, hænger ikke sammen.På samme måde med forholdet mellem mennesker. I et konkurrencepræget, krisepresset samfund bliver individuel fremgang og materiel status et centralt succeskriterium. Enkeltpersoner, befolkningsgrupper og lande kæmper indbyrdes om muligheder, arbejdspladser, ressourcer og det tilbageværende råderum. Sammenhængskraften, oplevelsen af fællesskab smuldrer.
Hvis systemkrisen skal kunne overvindes, må vi alle kunne føle medejerskab til omstillingen. Udfordringen må formuleres i sin komplekse helhed – ikke anskues som isolerede enkeltproblemer. Politikerne må finde mod til at formulere visioner og vise lederskab – ikke lade sig jage rundt i manegen af kortsigtede dagsordner, skiftende meningsmålinger og skandalefokuserede medier. Virksomhederne må vedkende sig samfundsansvar og sætte gode eksempler – ikke forsvare status quo og snævre særinteresser. Befolkningen må inddrages som aktivt handlende og ansvarlige borgere – ikke blot gives besked ovenfra som forbrugere, lønmodtagere eller offentligt forsørgede.
[/fusion_text][fusion_text]Omstillingen starter i vores hoveder.
Og hjerter.
[/fusion_text][/one_half][title size=”1″ content_align=”left” style_type=”single” sep_color=”” class=”” id=””]Løsningerne[/title][three_fifth last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][fusion_text]Udfordringerne er mange og store. Vi kender langt fra alle svarene. Men vi har viljen og kræfterne til at blive del af omstillingen. Vi har troen på, at det kan lade sig gøre at slå ind på en mere langtidsholdbar kurs. Vi har oven i købet fornemmelsen af, at det vil blive livgivende, spændende og sjovt.
Vi tror på Danmark som foregangsland – et laboratorium hvor vi lader os inspirere af hinanden og inspirerer andre.
[/fusion_text][/three_fifth][two_fifth last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][/two_fifth][two_fifth last=”no” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][fusion_text]Her er nogle af vores bud på løsninger og nye initiativer:
[/fusion_text][/two_fifth][three_fifth last=”yes” spacing=”yes” background_color=”” background_image=”” background_repeat=”no-repeat” background_position=”left top” border_size=”0px” border_color=”” border_style=”” padding=”” class=”” id=””][accordian class=”” id=””][toggle title=”Det levende forsøgsrum” open=”no”]Det levende forsøgsrum er et projekt, som skal bidrage til udviklingen og afprøvningen af nye teknologier og kreative løsninger i overensstemmelse med konkrete lokale behov på borgernes eget initiativ. Projektet skal finansieres af staten og bidrage med kredit og rådgivning til entreprenører med nye idéer til social og miljømæssigt bæredygtig produktion.[/toggle][toggle title=”En økologisk skattereform” open=”no”]En økologisk skattereform består af højere skatter på miljømæssigt skadelige aktiviteter og lempelse af skat på arbejde. Højere skatter på forurening og ressourceforbrug vil øge incitamentet til ressource-effektiviseringer, innovative løsninger og teknologisk udvikling, mens lavere skat på arbejde vil øge beskæftigelsen.[/toggle][toggle title=”Et grønt og socialt BNP” open=”no”]Et grønt og socialt BNP skal give mulighed for, at naturkapital og sociale aspekter regnes ind i den årlige opgørelse af landets samlede velstand. Dette nye mål er en reform og videreudvikling af det allerede eksisterende BNP-mål, hvor naturforringelser og negative sociale effekter gives en monetær værdi og fratrækkes landets samlede indkomst.[/toggle][toggle title=”Grønne investeringer” open=”no”]Grønne investeringer er en absolut nødvendighed, hvis omstillingen skal tage fart.Her foreslår vi tre tiltag:
- Sænk diskonteringsraten for bæredygtige omstillingsprojekter: Bæredygtige omstillingsprojekter er ofte væsensforskellige fra konventionelle anlægsprojekter pga. højere investeringsomkostninger, lavere driftsudgifter, undgåede miljøomkostninger og længerevarende fordele. En markant lavere diskonteringsrate for sådanne projekter vil gøre langt flere af disse rentable.
- Skab incitament for pensionsfondene til bæredygtige investeringer: Pensionskasserne råder over store formuer, som bør investeres i langsigtede projekter indenfor vedvarende energi, kollektiv transport og bæredygtigt byggeri. Ved et ændret fokus fra kortsigtet profit til langsigtede investeringer kan der åbnes for, at pensionsmidlerne investeres i bæredygtige tiltag.
- Opret en samfundsbank: Samfundsbanken er en samfundsejet investeringsbank, som har det formål at allokere midler til bæredygtige investeringer, som fører til varige job. Her kan private aktører spare deres midler op til statsgaranterede konkurrencedygtige renter. Endvidere pålægges pensionskasserne at indskyde en vis procent af deres midler i banken.
- Forsøg med arbejdsfordeling: Ved at sænke arbejdstiden kan der skabes nye arbejdspladser på basis af den eksisterende produktion. Arbejdsfordeling er blevet kritiseret for at være ødelæggende for konkurrenceevnen. Vi foreslår derfor, at man begynder forsøg i erhverv, som ikke konkurrerer med udlandet. En kortere arbejdstid kan bidrage til øget livskvalitet for den enkelte, familien og lokalsamfundet i kraft af muligheden for øget engagement i fritids- og fællesskabsaktiviteter.
- En bæredygtig ungdomsbeskæftigelsespulje: Denne pulje har til formål at skabe jobåbninger ved at finansiere bæredygtige projekter iværksat af unge. Puljen skal målrettes nyuddannede, ledige og uuddannede under 35 og kan være med til at fremme en blomstrende, bæredygtig iværksætterkultur.
Derfor skal der gives penge til kampagner a la Brundtland-kampagnen sidst i 1980’erne og Agenda 21-kampagnen fra begyndelsen af 1990’erne. Bæredygtigheden skal på skoleskemaet som obligatorisk fag[/toggle][toggle title=”Omstillingsrådet” open=”no”]Omstillingsrådet er et tværfagligt råd af fagfolk, som skal rådgive politikerne og kvalificere de nødvendige beslutninger for at iværksætte og fastholde en bæredygtig omstilling af samfundet. Rådet skal løbende formulere helhedsorienterede omstillingsvisioner i tæt samspil med civilsamfundet og give anbefalinger og retningslinjer for bæredygtig samfundsudvikling.[/toggle][toggle title=”Brug igen og igen og igen…” open=”no”]Brug igen og igen og igen… er et opgør med brug-og-smid-væk-kulturen, en overgang til en cirkulær økonomi, hvor ressourcerne genanvendes i lukkede kredsløb, og produkter designes til at holde så længe som muligt. Eksempler på tiltag til fremme af en sådan udvikling er at leje i stedet for at eje, et stærkt udvidet pantsystem og øgede afgifter på ressourcer og emballage.[/toggle][/accordian][/three_fifth]