Spiser rigtige mænd kikærter?

Af Mickey Gjerris,  lektor i bioetik ved Københavns Universitet og medlem af Det Etiske Råd. Mickey har i en årrække forsket i emnefeltet natur, menneske og teknologi og udgivet en række bøger om etiske emner; senest Liv & Magt og KØD i 2012 og The Good, The Right, and The Fair i 2013. Mickey er en flittigt brugt ekspert, debattør og foredragsholder omkring emner som klimaforandringer, dyreetik og medicinsk etik.

Kød er ikke længere en selvfølge. Forestillingen om, at det eneste, som begrænser vores kødforbrug er økonomien, har vist sig at have alvorlige konsekvenser. Paradoksalt nok nåede vi i vores del af verden lige at få skabt en kombination af økonomisk velstand og intensiv produktion, der gør, at de fleste af os kan spise alt det kød, som vi orker, før det gik op for os, at den overflod har en pris.

Det høje kødforbrug i den vestlige verden er en af de primære årsager til de klimaforandringer, som allerede nu rammer millioner af mennesker, truer masser af andre arter med udryddelse og som i fremtiden kommer til at udgøre en betydelig trussel for det moderne samfunds trivsel og fortsatte udvikling (Richardson et al. 2009, s. 6). Et sted mellem 15-30 % af vores samlede drivhusgasudledninger stammer fra den animalske produktion og særligt oksekødet og mælkeprodukterne bidrager til udledningerne (Goodland & Anhang 2009).

Madpakker på ben

Samtidig indebærer den intensive animalske produktion en lang række velfærdsproblemer for de dyr, som må lægge krop og liv til en produktion, der udelukkende fokuserer på at producere så meget som muligt for så lidt som muligt. Det er levende, sansende, følende, lidende væsener udsat for markedets ubønhørlige logik. Kastration uden bedøvelse og halekupering, spandevis af døde pattegrise og søer med liggesår er hverdag i den danske svineproduktion. Kyllinger med trædepuder ætset af egen afføring og malkekvæg med smertefulde betændelsestilstande i klovene og yverbetændelse. Dertil kommer, at stort set ingen af dyrene har nogen rimelig mulighed for at udfolde deres iboende adfærd omkring så basale adfærdsformer som parring, yngelpleje, fouragering mm., men er reduceret til en form for madpakker på ben, der blot skal æde så meget som muligt for at levere varen i form af æg, mælk og kød (Klingenberg & Gjerris 2012).

Endelig er det et vilkår for langt de fleste dyr, at de aldrig ser dagens lys eller mærker vinden mod deres hud, pels eller fjer. Hele deres tilværelse udspiller sig inden for de snævre rammer, som produktionssystemet tillader og noget så basalt som at opleve den evolutionære kontekst, som dyret er udviklet i og passer ind i, er for længst blevet en idylliseret illusion hos os forbrugere. Vi vil så gerne tro, at Jens Hansens bondegård stadig findes og vi spiser glade dyr. Men sandheden er langt fra denne reklameunderstøttede selvindbildning (Gjerris 2014).

Miljøbelastende produktion

Videre er produktionen af animalske produkter stærkt ressourcekrævende. 2/3 af al landbrugsjord anvendes til husdyrproduktion og enorme mængder af vand og gødning anvendes til at dyrke de planteproteiner, som dyrene fodres med og mere eller mindre ineffektivt omsætter til de så eftertragtede animalske proteiner.

Produktionen medfører ødelæggelse af regnskovene for at skaffe plads til soyamarker, forurening af vand, jord og luft, og et stort pres på den måske mest værdifulde ressource: Landbrugsjord (Steinfeldt et al. 2006). En jord, der er efterspørgsel på i konkurrencen mellem biobrændsler, dyrefoder og mad til mennesker. Det er med til at drive fødevarepriserne i vejret. For os, der kun bruger ca. 10 % af vores disponible indkomst på mad, er det intet problem, men for de millioner af fattige mennesker, for hvem det daglige brød er en evig kamp, betyder det meget (Rosegrant 2008).

Kød og køn

Og midt i al det står vi så. Med vores lyst til kød. En lyst drevet frem af sociale og kulturelle forhold, der har lært os, at kød kan man ikke få for meget af. En af disse sociale forestillinger, der er med til at bestemme kødforbruget er forholdet mellem køn og kød (Lassen og Holm 2012). Som Coop Danmark skrev i en reklame for oksehøjrebsbøffer for nogle år siden: ”Rigtige mænd vil ikke have blomster”.

Lysten skal drive forandringen

Der er for mig at se ingen vej udenom. Vi skal til at ændre på vores måde at leve på, hvis vi vil forsøge at begrænse de skader, som vores livsstil indtil nu har påført, natur, miljø og klima. Det sker ikke, hvis det skal ske som en sur pligt. Hvis vores handlinger opfattes som et offer. Skal der ske noget, skal det ske på en baggrund af lyst, nysgerrighed, glæde og en forståelse af, at det at tage hensyn til dyr, natur og os selv ikke er modsætninger, men rent faktisk følges ad. Det at leve i respektfuld disharmoni midt i værensunderet er ikke at ofre ”det gode liv” på fremtidens alter – men at finde en vej hen mod det.

Vi har for længst nået grænsen for, hvor meget vi kan presse dyrene og samtidig kalde os selv anstændige. Forestillingen om, at vi kan blive ved med at spise alt det kød, vi vil og oven i købet producere mere, så der også kan tjenes penge på det voksende verdensmarked, går imod alt hvad vi ved om de grænser, som økologiske systemer sætter for vores aktivitet. Tiden synes inden til en kritisk diskussion af vores behov.

Spørgsmålet kan ikke altid være: Hvad har vi lyst til? Påvirket af en forbrugskultur og en endeløs strøm af reklamer, som trænger ind i alle livssfærer og tigger os om at købe lidt mere, har vi altid lyst til mere. Det relevante spørgsmål i en tid med klimaforandringer, svindende ressourcer og en animalsk produktion, der har mistet blikket for de dyr, som den bygger på, må derfor være: Hvad har vi brug for? Hvordan får vi velfærd og glæde uden den enorme velstand og overflod, der truer vores eget livsgrundlag og fører til navnløs lidelse hos millioner og atter millioner af dyr?

Spiser rigtige mænd kikærter? Det afhænger af, hvad vi ser som ”en rigtig mand”. Og det er et socialt og kulturelt fænomen som kan ændres, når vi ændrer os. Maskulinitet behøver ikke være bundet til drab, blod og kød. Det kunne jo også være, at rigtige mænd er dem, der tør prøve at skabe et godt liv på en bund af hensyn overfor de mange fantastiske væsener, som vi deler denne planet med. Og formår de så at gøre lidt grin med sig selv på vej derhen, så selvhøjtideligheden punkteres uden at alvoren forsvinder, kan det endda være, at andre vil lytte.

KILDER

Gjerris, M. (2014): The willed blindness of humans: animal welfare and beyond. Journal of Agricultural and Environmental ethics (Online first).

Goodland, R. & Anhang, J. (2009): Livestock and Climate Change. What if the key actors in climate change are… cows, pigs, and chickens. World Watch Institute. http://www.worldwatch.org/files/pdf/Livestock%20and%20Climate%20Change.pdf

Klingenberg, R. & Gjerris, M. (2012): Den dyre velfærd. Om forholdet mellem dyret og produktionens logik, i Gjerris, M., Klingenberg, R., Meyer, G. & Tveit, G. (2012): KØD – En antologi. Tiderne Skifter, pp. 241-254

Lassen, J. & Holm, L. (2012): Kan det spises?: Sociale og kulturelle aspekter af det kødelige, i Gjerris, M., Klingenberg, R., Meyer, G. og Tveit, G. (red.): Kød: en antologi. Tiderne Skifter, s. 77-90.

Richardson, K., Steffen, W., Schnellnhuber, H.J., Alcamo, J., Barker, T., Kammen, D.M., Leemans, R., Liverman, D., Munasinghe, M., Osman-Elasha, B., Stern, N. and Wæver, O. (2009): Synthesis report from Climate change: Global risks challenges and decisions. Copenhagen 2009, 10–12 March. University of Copenhagen and The International Alliance of Research Universities. http://www.climatecongress.ku.dk/pdf/synthesisreport

Rosegrant, M.W. (2008): Biofuels and Grain Prices: Impacts and Policy Responses.Testimony for the U.S. Senate Committee on Homeland Security and Governmental Affairs, May 7, 2008. International Food Policy Research Institute. http://www.grid.unep.ch/FP2011/step1/pdf/004_Rosegrant_2008.pdf

Steinfeld, H., Gerber, P., Wassenaar, T., Castel, V., Rosales, M. and de Haan, C. (2006): Livestock´s long shadow – Environmental issues and options. Food and Agricultural Organisation of the United Nations. http://www.fao.org/docrep/010/a0701e/a0701e00.HTM