Studerende får ”klor-kylling” galt i halsen

Af Tobias Johan Sørensen, stud.cand.merc.pol og medlem af Omstilling Nu.

Som studerende er det rart at se, at andre studerende også interesserer sig for EU’s forhandlinger om en handelsaftale med USA som i debatindlægget 15/9 ”GMO-majs og ’klorkylling’”.

Desværre er jeg noget forbavset over disse to ”statskundskaberes” naive tilgang til samme. I få vendinger lader forfatterne forstå, at de er villige til at ofre EU’s forsigtighedsprincip, give frit slag for gmo-afgrøder og lade ”klor-kyllinger” oversvømme kølediskene. Denne ofring på vækstens alter vil man gøre for en stigning i bnp på 1,2 pct. Der er mange problematikker i dette.

Tvivl om validiteten

For det første er der sået gevaldig tvivl om validiteten af de økonomiske fremskrivninger, men lad os alligevel opfriske de officielle beregninger: I en rapport udarbejdet for Udenrigsministeriet viser analyseinstituttet Copenhagen Economics, at væksten vil stige 0,8 pct. i Danmark som følge af en aftale med USA – og dette er i det mest optimistiske scenarie for harmoniseringer af standarder over Atlanten. Dertil skal man lægge, at effekterne indtræder i 2027, og beskæftigelsen stiger 0 pct. (ja, nul). Men lad os ikke hænge os for meget i tal. Der er andre faldgruber i aftalen.

Et andet problematisk aspekt er, at man vil inkludere en særlig investor-beskyttelsesmekanisme (kendt som ISDS), der kort fortalt giver udenlandske virksomheder ret til at sagsøge stater ved en særlig international domstol, hvis de mener, at deres fremtidige profit trues af regulering. Vi er altså også villige til at give afkald på vores nationale domstole i jagten på vækst.

Laveste fællesnævner

Det er desuden værd at bemærke, at de økonomiske gevinster, som vi vil hente ved en aftale med USA, sker ved, at vi harmoniserer vores standarder, f.eks. på miljø, fødevarer og sundhedsområdet. Med ens standarder skal vi ikke lave to forskellige produkter til to markeder og igennem lange bureaukratiske processer for at få godkendt produkter. Det lyder jo meget godt, men forfatterne agiterer for, at vi skal skrotte vores standarder, indføre laveste fællesnævner og med et trylleslag opnå ”vækst og velstand”. Denne holdning synes desværre at gå igen blandt forhandlerne.

Men hvorfor ikke kæmpe for en retfærdig handelsaftale uden en obskur investorbeskyttelse og med de højeste standarder for miljø, fødevarer og sundhed på tværs af Atlanten?

Også bragt i Jyllandsposten