Studsgård Fælleshave

Omstilling Nu
Nov 3, 2015

Fællesskabet gør de svære problemstillinger konkrete

Studsgård er klimalandsby i Herning kommune med ca. 200 husstande. Og hvad betyder det så at Studsgård er klimalandsby? Det betyder i store træk at vi der bor i landsbyen arbejder for, og er opmærksomme på, at nedbringe CO2 udledning. Det gør vi blandt andet ved at lave kødfrie fællesspisninger og registrere CO2 besparelser ved opsætning af solceller. Vi har en grøn bydel med kommunale byggegrunde hvor der skal bygges bæredygtigt, vi er opmærksomme på tage cyklen frem for bilen, og vi har en udvidet skraldeordning og meget mere.

Nu er det jo ikke sådan, at fordi man bor i en klimalandsby, så går man hele tiden rundt og laver CO2 beregninger. Det var heller ikke klimaet som sådan der var på dagsordenen, da vi i vinteren 2013/14 i vores strikkeklub besluttede os for at vi ville starte en fælleshave. Vi sagde og tænkte vist ikke engang ordet klima, men konstaterede blot at naturligvis skulle haven dyrkes efter økologiske principper.

I maj 2014 var fælleshaven blevet en realitet. 8 familier var med, repræsenteret af 8 kvinder. Det er en have hvor man yder efter evne og nyder efter behov, og hvor man spiser det der er rimeligt, det vil sige det man har brug for til de daglige måltider – uanset om man er en familie på fem eller en familie på to. I 2015 har vi været 16 familier med i haven. Det er især blandt småbørnsfamilierne der har været en rigtig stor tilgang. 16 familier, eller 8 % af husstandene i Studsgård, har fået mere fokus på hvad vi spiser, hvordan vi tilbereder grøntsagerne, hvornår der er sæson osv. Men hvad er hemmeligheden, hvad er det der har fået familierne i gang med at dyrke deres grøntsager?

Hemmeligheden er, ikke som man måske vil tro, en bevidsthed om klimaet fordi vi nu engang bor i en klimalandsby. Hemmeligheden er fællesskabet. Et fællesskab hvor man får muligheden for at lære at dyrke grøntsager og dele dyrkningserfaringer. Men også et fællesskab hvor man snakker: børn, vores gamle, deler opskrifter på hvad vi nu kan bruge alle vores grøntsager til og meget meget mere.

Og sådan sidder vi en dejlig sommeraften, efter endt lugning, pludselig og snakker miljø, klima og økologi. Om hvordan det egentlig er vores klimatallerken derhjemme i køkkenet ser ud? Og hvordan med madspildet, hvad gør vi for at undgå det?

Jeg har haft min egen køkkenhave i 25 år. Og det har været, og er stadig, en kilde til megen glæde – dejlige grøntsager og gode stunder hvor man får ro i sjæl og sind. Nu er min egen have ikke længere så stor, for jeg er jo også med i fælleshaven. Et fantastisk fællesskab af unge og lidt ældre, frelste og slet ikke frelste, vegetarer og slet ikke vegetarer, og jeg kunne blive ved. Et fællesskab der på smukkeste vis, og helt uden at vi i planlægningsfasen tænkte det, udbreder og krydrer det lidt ”kedelige” klima og CO2. Problemstillinger der kan være så svært at forholde sig til i hverdagen. Det er sådan noget fælleshaver og fællesskaber kan.