“Vi må genvinde kontrollen med vores økonomi”

Af Rune Peter Wingård og Mikkel Kjær, aktive i netværket Omstilling Nu.

Den menneskelige civilisation står over for udfordringer af hidtil usete dimensioner. Vores besvær med at løse dem hænger i høj grad sammen med den måde, vi tænker og anskuer økonomi på. Derfor er der behov for et skift i den økonomiske tænkning.

Ifølge den tjekkiske stjerne inden for den økonomiske videnskab, Tomas Sedlacek, er nutidens mainstream-forståelse af økonomi baseret på fejlagtige antagelser. Han påviser, hvordan økonomi helt tilbage til de ældste civilisationer havde en normativ dimension – moral og værdier var uadskilleligt forbundet med den økonomiske tankegang.

F.eks. fortælles i Det Gamle Testamente myten om de syv fede år og de syv magre år. Pointen er, at det er nødvendigt at gemme noget i de gode tider for at have noget at stå imod med i de dårlige. Men i dag overforbruger vi naturens ressourcer uden hensyn til fremtidens generationer.

Et andet godt eksempel er de græske stoikere, der argumenterede for, at hvis efterspørgslen var større end udbuddet, var det nødvendigt at dæmpe efterspørgslen og lade sig nøje. Disse tanker er langt fra nutidens idé om, at stigende efterspørgsel altid skal resultere i øget udbud og dermed en evigt voksende økonomi.

Selv den liberale Adam Smith, der ofte bliver betegnet som den moderne økonomis fader, og som er ophavsmand til begrebet ’den usynlige hånd’, opfattede moral som et vigtigt aspekt af økonomi.

Naturvidenskabelig økonomi

I midten af 1800-tallet tog den økonomiske tænkning dog en helt ny drejning og blev langt mere inspireret af naturvidenskaben. Den økonomiske tænkning blev fokuseret på matematik, modeller og økonomiske lovmæssigheder i et forsøg på at få økonomien til at blive en ’sand’ videnskab, der kunne give eksakte svar.

I den proces forlod man ideen om, at værdier burde være tæt knyttet til økonomien, og der blev skabt en forestilling om en værdifri og objektiv videnskab. Men som Sedlacek påpeger, sniger der sig alligevel en række værdier ind ad bagdøren. Vi er nemlig begyndt at tro, at videnskaben kan redde os, og at rigdom er vejen til Paradis på jord. Igennem historien har alle slags samfund haft et naturligt ønske om fremgang. I nyere tid har vi fået en fælles opfattelse af, at en voksende økonomi er en nødvendighed for fremgang og fremskridt.

Det skyldes, at en større samlet økonomi og mere produktion og forbrug tidligere har været ensbetydende med en positiv samfundsmæssig udvikling i form af øget materiel velstand samt et længere og bedre liv. Men hvis vi stopper op et øjeblik og ser os omkring i et rigt land som Danmark, er der ikke længere denne sammenhæng mellem økonomisk vækst og øget livskvalitet.

De senere år er den personlige gæld mangedoblet, arbejdsløsheden er stigende, og vi er vidner til en stigning i antallet af mennesker, der lider af stress og depression. Samtidig forsøger efterhånden desperate videnskabsmænd at fortælle os, at vi er i gang med en systematisk ødelæggelse af vores eget livsgrundlag: vores planets økosystemer.

Det paradoksale er, at mange af de ’nødvendige’ politiske valg, vi træffer for at ’sikre’ en hensigtsmæssig økonomiske udvikling – det vil sige en stigning i BNP – direkte modarbejder menneskelig og miljømæssig trivsel. Der virker til at være en udbredt enighed i befolkningen om, at det er nødvendigt at foretage nogle ofringer i økonomiens navn. De foretages efterhånden helt uden, at vi reflekterer over, hvad den økonomiske vækst giver os som samfund. Rationalet er tilsyneladende, at øget økonomisk vækst vil føre til, at vi som samfund får ’råd’ til at løse vores miljømæssige og sociale problemer.

Gentænk økonomien

Problemet med denne tankegang er, at den øgede økonomiske aktivitet samtidig forstærker de selvsamme samfundsproblemer, vi forsøger at løse.

Derfor er der brug for at tænke anderledes. Der er behov for at tænke over, hvad økonomi helt grundlæggende er, og hvad der er formålet med den økonomiske aktivitet. Vi antager, at ønsket om fortsat økonomisk vækst bunder i drømmen om et bedre liv for vores børn og os selv. I dette lys må vi som samfund erkende, at den nuværende økonomiske udvikling modarbejder vores ønske.

Vi ved, at noget er fundamentalt galt, men vi er usikre på, hvad løsningen er. Politiske forslag og handlingsplaner, der hævdes at skade den økonomiske udvikling, bliver ikke gennemført, selv om de kunne medvirke til at løse nutidens omfattende samfunds- og miljømæssige udfordringer. Det er et tegn på den besynderlige kollektive uvidenhed om, hvad økonomi i bund og grund er.

Økonomi handler helt basalt om, hvordan samfundet kan indrettes, så vi får mest ud af de tilgængelige ressourcer: arbejdskraft, råstoffer og viden. Marginale justeringer inden for et fundamentalt dysfunktionelt system skaber ikke holdbare løsninger.

Økologisk økonomi

Heldigvis eksisterer der reelle økonomiske alternativer til det vækstparadigme, der har vist sig ude af stand til at løse nutidens komplekse udfordringer.

Tag for eksempel den økonomiske skole ’økologisk økonomi’. Økologiske økonomer, anført af professor ved University of Maryland, Herman Daly, beskriver tre grundprincipper, som de mener er essentielle for opnåelsen af en hensigtsmæssig økonomisk udvikling.

Det første er såkaldt ’bæredygtig størrelse’. Den globale økonomis størrelse skal være tilpasset planetens ydeevne. Derfor må ressourceforbruget reduceres til en bæredygtigt niveau, og ressourcer må genanvendes i lukkede kredsløb. Staten (vi) må tage et særligt ansvar for at skabe rammerne for, at det kan ske via skattesystemet, lovgivning og regulering. På denne måde tager den økonomiske tænkning udgangspunkt i vores miljø – i naturen – frem for i abstrakte matematiske tal. Målet er at sikre bedre levevilkår for nutidige og fremtidige generationer.

Det andet grundprincip er ’retfærdig fordeling’. Jordens sparsomme ressourcer skal fordeles retfærdigt mellem mennesker. Med erkendelsen af, at den økonomiske vækst ikke kan fortsætte, bliver omfordeling et nødvendige redskab til at mindske sult og fattigdom. Staten og virksomheder må tage et ansvar for at fordele indkomst nogenlunde retfærdigt. Det skal ske både i en national sammenhæng og i forhold til at hjælpe verdens mange fattige mennesker til et bedre liv.

Det tredje grundprincip er ’effektiv allokering’. Det går ud på at lade markedskræfterne udnytte ressourcerne på den mest optimale måde. Tanken er her, at markedet er essentielt for at sikre optimal og effektiv udnyttelse af ressourcer.

Markedet opfattes altså som en betydningsfuld del af fremtidens økonomi, dog i en lidt mere tilbagetrukken rolle end i dag. Det er nemlig staten, der sætter de overordnede rammer for ressourceforbruget, hvorefter markedet må udnytte ressourcerne bedst muligt.

Den igangværende økonomiske krise har tydeliggjort nødvendigheden af, at vi åbner vores sind for alternative økonomiske løsninger. Det er vitalt, at vi erkender, at der ikke eksisterer en nødvendighedens politik.

Vi må genvinde kontrollen med vores økonomi. I dag føles det, som om vores samfund skal indrette sig efter økonomien. Er det ikke en omvendt verden? Det er da os mennesker, i fællesskab, der skal indrette økonomien, så den passer os. Lad os tage kontrollen over vores økonomi, vores miljø og dermed vores trivsel tilbage.